Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
Vidste du at...

på folkeskolen Marmo Primary School i Tanzania bruger børnene hver dag to timer på at hente vand? Derfor har IUG bygget et tank til opsamling af regnvand og er nu ved at koble skolen til den offentlige vandforsyning

Studentermedhjælper til økonomi og administration på tværs af grænser

Har du en international regnskabschef gemt i maven? Eller synes du, det lyder spændende at arbejde i en NGO, der gør en forskel i nogle af verdens fattigste lande?

Så er det dig, vi søger til stillingen som studentermedhjælper til økonomi og administration hos Ingeniører Uden Grænser.

Arbejdsopgaver

Du vil fx få følgende arbejdsopgaver:

  • Simpel økonomistyring
  • Samarbejde med partnere om økonomistyring på projekter
  • Administrativ opfølgning på donoraftaler
  • Administrative forhold i forbindelse med projektmissioner
  • Generel administration

Du er…

  • Studerende på en videregående uddannelse – fx inden for økonomi, administration el.lign. og har mindst et år tilbage af dit studie
  • Erfaren bruger i Microsoft Excel og Word og kan bruge disse programmer godt
  • God til skriftlig engelsk, da du skal kommunikere med partnerorganisationer i fx Sierra Leone og Zimbabwe
  • Erfaren med regnskabsprogrammet e-conomic eller kan let sætte dig ind i det
  • God til at samarbejde med mange forskellige personer

Hvem er vi?

IUG er en teknisk-humanitær organisation af frivillige medlemmer med tekniske kompetencer. Vi samarbejder med lokale og internationale hjælpeorganisationer om at forbedre livsvilkårene for nødstedte og udsatte mennesker i fattige lande. Vi sikrer lokal forankring og varige løsninger, og vores indsats understøtter en række af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Du bliver en del af vores lille, men hyggelige sekretariat, der bor i Maskinmestrenes Hus på Sankt Annæ Plads 16.

Ansættelse

Arbejdstiden er 10 timer om ugen – tiltrædelse er 1. januar 2018. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine studier og eksamener. Løn jf. Statens takst for studentermedhjælp.

Spørgsmål?

Du kan læse mere om Ingeniører Uden Grænser på vores hjemmeside www.iug.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Dorte Lindegaard Madsen på dlm@iug.dk eller 70 27 40 06.

Ansøgningsfrist

Interesseret? Giv os dine informationer i dette spørgeskema og send din ansøgning og CV til dlm@iug.dk inden 1. december kl. 12.

 

Se stillingsopslaget på pdf

Kontakt IUG

Ingeniører uden Grænser
Skt. Annæ Plads 16, 2
1250 København K

Tlf.: 70 27 40 06
E-mail: kontakt@iug.dk


Daglig ledelse, projektinformation og samarbejde:
Generalsekretær,
Dorte Lindegaard Madsen
50 59 94 06
dlm@iug.dk

Følg IUG på

Følg IUG på