IUG drives næsten udelukkende af frivillige. Det er nemlig vores idégrundlag, at så meget som muligt af vores arbejde udføres af frivillige. Det hænger sammen med, at vi gerne vil gøre en forskel i verdens fattigste lande for så få omkostninger som muligt.
Vores stærke base af frivillige organiserer sig i fagtematiske netværk, og det er her det virkelige arbejde udføres. I de fagtematiske netværk fødes og udvikles vores projekter på baggrund af idégenerering og professionel sparring tekniske fagfolk imellem. Vores fagtematiske netværk er et professionelt rum, hvor tekniske fagfolk mødes på tværs af professioner for i samarbejde at løfte opgaven om at bygge en bedre fremtid.
Vi vil altid gerne være flere frivillige, for jo flere vi er, jo større forskel kan vi i fællesskab gøre ude i verden.
For at blive aktiv frivillig i IUG, skal du være medlem af organisationen. Hvis du ikke allerede er medlem, opfordrer vi til at du kommer forbi et af vores informationsmøder, hvor du vil høre mere om organisationen, vores projekter og hvordan du kan blive frivillig. Find det næste informationsmøde her
Som aktiv frivillig bliver du en del af det fagtematiske netværk som passer på din profession, kompetencer og interesser. Nedenfor kan du se hvilke fagtematiske netværk vi har i øjeblikket, og klikke dig ind på hvilket der kunne være interessant for dig. Hvis du ønsker at blive en del af et af vores fagtematiske netværk bedes du kontakte sekretariatet: info@iug.dk
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
WASH |
Bæredygtig |
Affald | ICT |
Byggeri |
|
Vi søger jævnligt frivillige til specifikke opgaver, der vil bidrage til organisationens arbejde. Disse stillinger kan du finde her
IUGs CV-database
IUGs medlemmer råder over mange forskellige kompetencer og kvalifikationer. For at få de mest relevante profiler med ombord på vores projekter opfordrer vi vores medlemmer til at oprette en profil i vores CV-database.
På den måde kan projektgrupperne og andre frivillige nemt finde frem til de rette personer, når de har brug for nogle særlige kompetencer til et givent projekt eller en afgrænset opgave.
Opret dit CV her
Ved at være frivillig hos IUG gør du en forskel for verdens fattige. Men for at samarbejdet skal være godt og produktivt, stiller vi følgende forventninger til dig:
ved at være frivillig i IUG er du med til at arbejde for FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, som skal give mennesker i udviklingslande et bedre liv