Ingeniører uden Grænser har i de seneste 10 år arbejdet i Sierra Leone med sikring af adgang til vand, sanitet og forbedret hygiejne (WASH) i 26 mindre landsbyer i den østlige del af landet (Kenema provinsen) samt i et fattigt område i udkanten af hovedstaden Freetown som blev hårdt ramt af et jordskred i 2017, hvor vi har installeret enten hånddrevne pumper eller større systemer med soldrevne pumper. Ud over selve planlægning og konstruktion støtter vi også den lokale organisering af drift og vedligeholdelse af installationerne, samt myndighedernes kapacitet til at planlægge, samarbejde med og understøtte WASH i de lokale samfund hvor også klimatilpasning er ved at blive en central komponent.
Ingeniører uden Grænser skal i gang med næste fase og vi vil gerne trække en bred vifte af dansk faglighed på områder ind i vores fremtidige aktiviteter.
Aftenen er tænkt som en indføring i vores arbejde med vand og sanitet i Sierra Leone, og som en konkret mulighed for Ingeniører Uden grænsers medlemmer og andre interesserede at diskutere og udveksle ideer i forbindelse med planlægningen af nye vandprojekter i Sierra Leone og blive en aktiv del af vores kommende projekt.
Dato: 6. oktober kl. 17.30 til 21.00
Sted: Online
Arrangement foregår hovedsageligt på dansk - og er åbent og gratis
Der er maksimalt plads til 50 deltagere, så vi anbefaler hurtig tilmelding.
cirka 87% af befolkningen i Sierra Leone ikke har adgang til det nationale el-net? Derfor arbejder IUG for at etablere solcellesystemer i landsbyer.