Støt IUG
Kontakt Bliv medlem

Syddansk Universitet er nyt virksomhedsmedlem

Tætsiddende ansigtsmaske designet af forskere på SDU
Den genanvendelige og tætsiddende ansigtsmaske er designet af frivillige i Ingeniører Uden Grænser og forskere på SDU
Vi har fået styrket vores faglighed med et nyt medlem, så vi nu kan levere endnu bedre resultater til gavn for verdens fattigste. Syddansk Universitet er blevet ny virksomhedsmedlem og det giver os endnu bedre adgang til state-of-the-art viden, som vi kan bruge til at styrke vores arbejde for verdens fattigste.  
Institutleder ved Teknologi og Innovation, Peder Thusgaard Ruhoff siger om medlemskabet: "Det giver SDUs forskere, undervisere og studerende mulighed for at samarbejde med Ingeniører Uden Grænser om ingeniørfaglige bæredygtige udviklingsprojekter og dermed give støtte til nogle af verden mest sårbare lande".
SDU og Ingeniører Uden Grænser har haft et tæt samarbejde i et stykke tid. Ikke mindst i forbindelse med projektet med at skaffe ansigtsmasker til udsatte lokalsamfund i Afrika i forbindelse med Corona-epidemien. Det var forskere og frivillige i Ingeniører Uden Grænser der designede en tætsiddende maske, der kan genbruges og Ingeniører Uden Grænser har samlet midler til en lokalt forankret produktion af masker. 

 

Vidste du at...

spædbørnsdødeligheden i Sierra Leone er på 82 ud af 1000 levendefødte? Det er det andet højeste tal i verden.