Støt IUG
Kontakt Bliv medlem

Nyt partnerskab med Eltwin skal styrke datatransmissionen fra vandtårne i Sierra Leone

Ingeniører Uden Grænser er indgået i et nyt spændende partnerskab med Eltwin Group.

 

Den jyske virksomhed er specialiseret i tekniske software-løsninger, og er et perfekt match i forhold til IUGs arbejde med vandtårne i Sierra Leone.

 

"Vi har i et stykke tid ledt efter et partnerskab, der kombinerer vores kompetencer inden for kraftelektronik og produktion med humanitært arbejde," fortæller CSR & Marketing Manager, Joan Møller Rusbjerg. "Og partnerskabet med Ingeniører Uden Grænser er et ønske, der er gået i opfyldelse."

 

Eltwins ansatte fremviser den nye prototype. Foto Eltwin Group. 

Et af IUGs kerneområder er at sikre adgang til rent drikkevand for de mest sårbare samfund og siden 2018 har IUG brugt monitorer til at overvåge funktionaliteten og vandforbruget af vandtårne i en række lokalsamfund i land- og byområder i Sierra Leone. Monitoren er udviklet af Ingeniører Uden Grænser og Syddansk Universitet, som har designet en ny generation i samarbejde med DIS - CREADIS Engineering Solutions & Consulting.

 

I den forbindelse har Eltwin Group indgået i et samarbejde om at fremstille prototyper af den nye generation til softwaren, der skal installeres og testes i Sierra Leone i sensommeren 2023.

 

Læs mere om samarbejdet her

 

Vidste du at...

ved at være frivillig i IUG er du med til at arbejde for FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, som skal forbedre mennesker liv i udviklingslande.