Støt IUG
Kontakt Bliv medlem

IUG modtager inspirationspris

Den danske spildevandsvirksomhed BIOFOS har i år valgt at tildele IUG inspirationsprisen for IUGs indsatser med at forbedre vandforsyningen og de sanitære forhold i nogle af de mest udsatte samfund i verden.

Den flotte pris blev tildelt med følgende begrundelse:

Med jeres utrættelige virke baseret på lige dele frivillighed og høj faglighed, har Ingeniører Uden Grænser (IUG) gjort en kæmpe indsats for forbedring af vandforsyningen og de sanitære forhold for verdens fattigste. 

I sikrer adgang til rent vand og ordnede sanitære forhold – både når katastrofen rammer og når der skal opbygges langsigtede og bæredygtige løsninger.

For jeres engagement og udviklingsarbejde modtager Ingeniører Uden grænser BIOFOS Inspirationspris 2023.

Prisen blev uddelt under Dansk Vand konference i Aarhus, hvor bestyrelsesmedlem Arne Palsbirk var til stede for at modtage prisen på vegne af IUG. Arne Palsbirk er selv dybt engageret i IUGs indsatser med WASH i Sierra Leone.

Med prisen følger 10.000 kr. som vil blive brugt på IUGs WASH-indsatser.

Foto: Helle Arensbak Fra venstre: Arne Palsbirk, Lisbeth M. Ottosen og John Buur Christiansen, adm. direktør i BIOFOS.

Foto: Helle Arensbak
Fra venstre: Arne Palsbirk, Lisbeth M. Ottosen og John Buur Christiansen, adm. direktør i BIOFOS.

 

Læs mere om prisuddelingen her

 

Vidste du at...

ved at være frivillig i IUG er du med til at arbejde for FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, som skal forbedre mennesker liv i udviklingslande.