Af journalist Katja Beaula
Det er med favnen fuld af teknisk udstyr til at bygge skoler, brønde og sundhedscentre, at Ingeniører Uden Grænser hjælper med udvikling af lokalsamfund i verdens fattigste lande.
Den lille danske ngo, der i år kan fejre 20 års-jubilæum, er nemlig kendt for at levere ingeniørbistand og teknisk ekspertise i udviklingsprojekter rundt omkring i verden.
Teknologi har været en hjørnesten i organisationen siden den spæde start i 2001 og et udgangspunkt, der ifølge generalsekretær Dorte Lindegaard Madsen har sikret, at det i dag er helt naturligt for organisationen at flette moderne teknologi og humanitær bistand sammen.
”Når man ser på de livsvilkår, som omtrent 800 millioner mennesker lever under, er der et behov for forandring. Selv low-tech løsninger kan ændre livet drastisk for mennesker, der lever i ekstrem fattigdom for under 12 kroner om dagen,” lyder det indledningsvist fra hende.
Den teknologiske snilde til de mange projekter, der kombinerer teknik med verdensmålene, skal blandt andet findes hos de frivillige ingeniører, som hovedsagligt driver organisationen.
”Vi er meget digitaliseret sammenlignet med andre ngo’er. Det skyldes jo blandt andet, at vores organisationen består af mange ingeniører. Vi inddrager i den grad deres faglighed og formåen i projekter, hvilket stiller os teknologisk og digitalt stærkt,” siger Dorte Lindegaard Madsen.
Data forudser klimaforandringer
Ingeniører Uden Grænser har særligt fokus på projekter inden for vand, sanitet, sundhed, skoler og bæredygtig energi. De seneste år er projektporteføljen blevet udvidet i takt med klimaforandringerne.
I mange af de afrikanske landsbyer, hvor organisationen primært arbejder, oplever befolkningen i stigende grad negative konsekvenser af ændringer i klimaet.
Derfor er det også med stolthed, at Dorte Lindegaard Madsen fortæller om deres samarbejde med Syddansk Universitet om et projekt, der ved hjælp af data overvåger klimaet og forudser forandringer.
Forestil dig et lille vandværk ude i en landsby, der dækker 5000 menneskers vandforsyning. Gennem projektet har vandværket fået monteret en lille datatransmitterboks, der sender informationer om vandets temperatur, landsbyens forbrug og lignende data via en satellit til Danmark. De daglige rapporter giver et overblik over, hvordan klimaet påvirker vandværket i løbet af et år.
”Vandforsyningen kan svinge over et år, og landsbyens forbrug svarer ikke altid til den mængde vand, der er til rådighed. Med dataene kan lokalbefolkningen selv få styring på, hvornår de er nået til et kritisk punkt, så de skal rationere vandet for ikke at løbe tør,” forklarer hun.
”Klimatilpasning kan være helt afgørende for en landsbys adgang til vand, så det initiativ er vi meget stolte af,” tilføjer hun og understreger, at der er et stort potentiale at hente ved at bruge data i udviklingsarbejde.
Blødere værdier vinder frem
Men teknologi gør det ikke alene. De seneste år har blødere værdier som menneskerettigheder og socialt ansvar også fået albuerum i organisationen.
For netop kombinationen af at bygge en brønd i en afrikansk landsby, men samtidig gøre den bæredygtig ved at indføre brugerbetaling, uddanne lokalbefolkningen i vandforsyning og oplyse om retten til rent drikkevand, gør organisationen til noget ganske særlig, ifølge Dorte Lindegaard Madsen.
Det er nemlig ikke længere nok at levere isenkrammet, må forstås. De bløde udfordringer er mindst lige så vigtige. Det er et budskab, som hun ihærdigt har arbejdet for at bringe forrest, siden hun i 2012 trådte til.
”De tekniske bidrag og de rettigheder, der knytter sig til udviklingsarbejdet, går i dag hånd i hånd,” siger hun.
Erhvervsskole for handicappede i Sierra Leone
Det var med fødderne på den vestafrikanske jord, at Dorte Lindegaard Madsen for første gang mærkede, hvordan projekterne i Ingeniører Uden Grænser er en hjertesag for organisationens frivillige.
I en landsby i Sierra Leones Kenema-distrikt indgik organisationen for et par år siden et samarbejde med en erhvervsskole for unge med et fysisk handicap. Gennem samarbejdet fik skolen blandt andet nye undervisningslokaler og et kvalitetsløft af undervisningen.
I dag får de studerende undervisning inden for forskellige håndværksfag som eksempelvis skrædder, smed og teknisk reparatør. Målet er, at de unge får en teknisk viden og et livsgrundlag, så de ikke ender med et liv som tiggere.
”Der er tale om en særligt udsat befolkningsgruppe, som ofte oplever eksklusion fra resten af samfundet. De unge får kompetencer og muligheder, der faktisk giver dem en reel fremtid. Det har en meget umiddelbar og direkte impact,” fortæller Dorte om projektet, der har gjort stort indtryk på hende.
Intens kamp om donorer
Siden det internatonale Engineers Without Borders opstod i Frankrig i 1980’erne og senere spredte sig til nationale organisationer som den danske, er et er utal af projekter blevet gennemført.
Disse år oplever Ingeniører Uden Grænser en rekordstor opbakning med et medlemstal, der tæller mere end 1400 medlemmer og 250 frivillige.
Men til trods for den store interesse, er der stadig langt fra idé til færdigt projekt. Kampen om donorerne fylder nemlig mere og mere.
”Midlerne i ngo-branchen skrumper ind, og der er kæmpe kamp om dem. I foråret søgte vi midler fra en pulje, hvor der var 33 millioner til uddeling. Der var ansøgninger for 90. Det tegner et billede af, hvor presset og svært det er for os,” forklarer Dorte Lindegaard Madsen.
”Der er ingen lette løsninger, men vi forsøger at lægge os i førertrøjen med de bedste projekter. Situationen er den samme for alle ngo’er. Men det er et stort dilemma for os, for alternativet er at skalere ned og dermed hjælpe færre mennesker i udviklingslandene,” erkender hun.
En anden udfordring skal findes i de mange virksomheder, der står i kø for at samarbejde med organisationen. Det lyder ikke umiddelbart som noget, der er et problem, men udfordringen er, at organisationen ikke har ressourcer til at besvare henvendelserne.
Det er positivt, at vi får så meget opmærksomhed, men vi har ikke ressourcer til at respondere og gå i dialog med de virksomheder, der rækker ud til os,” siger Dorte Lindegaard Madsen og påpeger, at virksomhedssamarbejder spiller en vigtig rolle for at levere på verdensmålene fremover.
Ingeniører Uden Grænser har de seneste år indledt samarbejder med en lang række danske ingeniørvirksomheder og universiteter for at bringe dansk knowhow og bæredygtig teknisk udvikling på den internationale dagsorden.
Langtidsholdbar udvikling
Mantraet om 'at have vilje til selvhjælp' har altid været centralt for organisationen. Det er et budskab, som de vil fortsætte med at arbejde for i de kommende år.
”Vi glæder os til at skabe endnu mere direkte videnoverførsel, som er en vigtig del af vores arbejde. Vi stiller ressourcerne til rådighed, men vedligeholdelse og drift skal styres lokalt,” siger hun og fortsætter:
”Hvis du ikke har en kernekomponent, der hedder uddannelse, kan du stille nok så mange systemer op, men det vil falde til jorden igen,” siger hun og påpeger, at den tekniske del i dag ofte kun fylder 20 procent af et projekt, mens kapacitetsopbygningen udgør resten og kan vare i flere år.
Derudover vil organisationen arbejde videre med at påvirke ikke blot på landsbyniveau, men også på distrikts-og nationalt niveau. Udviklingen går nemlig allerede i retning af en nemlig allerede i retning af en stigende inddragelse af de lokale samarbejdspartnere i nationale råd og i politiske beslutninger.
”Vi håber på, at vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at hjælpe lokalbefolkningerne med at presse på opad i systemerne, så vores dagsordener kan komme helt op på regeringsniveau og gøre en endnu større forskel,” afslutter hun.
IUG har hjulpet over 50.000 mennesker i Sierra Leone med at få adgang til rent drikkevand.
