Danske Handicaporganisationer (DH) og Ingeniører Uden Grænser Danmark inviterer alle medlemmer af IUG og Arkitekter Uden Grænser (AUG) til et hands-on seminar om inklusivt byggeri, universelt design og tilgængelighed.
Tilgængelighed handler om at skabe løsninger, der kan bruges af så mange mennesker som muligt, og er derfor en central del af ansvarligt og bæredygtigt byggeri, uanset hvor i verden vi arbejder.
🇺🇦 Særligt lige nu er emnet højaktuelt i Ukraine, hvor krigen har efterladt mange mennesker med fysiske mén og nye behov for tilgængelige bygninger og omgivelser. Derfor er det afgørende, at vi styrker vores viden og værktøjer til at tænke universelt design ind i projekter helt fra start.
På dagen får du både en introduktion til centrale begreber og konkrete eksempler på, hvordan tilgængelighed kan omsættes i praksis.
Oplægsholdere:
• Ulla Kramer Terkelsen, GodAdgang.dk
• Cora Valloire, konsulent og auditor i tilgængelighed
Praktisk info:
📍 Seminaret afholdes hos DH – Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
💚 Gratis for alle medlemmer af IUG og AUG (er du ikke medlem? Det koster kun 400 kr, at blive det!)
🗓️ Afholdes 6. marts. Deadline for tilmelding: 26. februar 2026





