Sådan Bygger Vi for Alle: Hands-on Seminar om Tilgængeligt byggeri

Danske Handicaporganisationer (DH) og Ingeniører Uden Grænser (IUG) inviterer medlemmer til et seminar om inklusivt byggeri og tilgængelighed. Seminaret afholdes i forbindelse med et nyt fælles samarbejde med fokus på universelt design og tilgængelighed mellem IUG, DH og Arkitekter Uden Grænser samt den ukrainske organisation Barrier Free Movement (BFM).
Hvem er seminaret for?
Seminaret er for dig, der gerne vil bygge for alle.
At indtænke tilgængeligt og universelt design er vigtigt i alle vores projekter, uanset hvor i verden vi arbejder. Tilgængelighed handler om at skabe løsninger, der kan bruges af så mange mennesker som muligt. Det er derfor en central del af ansvarligt og bæredygtigt byggeri.
Særligt lige nu er emnet højaktuelt i Ukraine, hvor krigen efterlader mange mennesker med fysiske mén og nye behov for tilgængelige bygninger og omgivelser. Derfor er det afgørende, at vi som organisation styrker vores viden og værktøjer til at tænke tilgængelighed ind i projekter og indsatser helt fra start.
Vi opfordrer derfor alle medlemmer, der ønsker at blive bedre klædt på i tilgængeligt design, til at deltage. På dagen vil du både få en introduktion til centrale begreber og hands-on eksempler på, hvordan universelt design kan omsættes i praksis.
Program for dagen
11.45 – 12.00
Ankomst og sandwich
12.00 – 12.20
Velkomst v/ DH og IUG, introduktionsrunde og kort om DH
12.20 – 12.35
Introduktion til handicapbegrebet v/ DH
12.35 – 13.05
Introduktion til universelt design v/ Cora Valloire, konsulent
13.05 – 15.50
Tilgængelighed i praksis v/ Ulla Kramer, GodAdgang.dk
- Bygningsgennemgang med centrale nedslagspunkter
- Rundvisning i Handicaporganisationernes Hus (verdens måske mest tilgængelige kontorbygning)
- Drøftelse af case fra IUG
- Dialog og spørgsmål
15.50 – 16.00
Afrunding
Oplægsholdere:
Ulla Kramer, sekretariatsleder GodAdgang.dk – den danske tilgængelighedsevalueringsportal. Ulla er auditor i tilgængelighed, Master i Universelt Design og Tilgængelighed og har stor erfaring med vurdering af tilgængelighed i byggeri og udearealer.
Cora Valloire, konsulent, auditor i tilgængelighed og Master i Universelt Design og Tilgængelighed. Cora har omfattende erfaring med rådgivning inden for byggeriets tilgængelighed og universelt design.
Det praktiske:
Seminaret finder sted hos Danske Handicaporganisationer, der har hjemme lige ved Høje Taastrup Station på adressen Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.
Det er gratis for alle medlemmer af IUG og AUG at deltage. Tilmeld dig i boksen herunder.
DEADLINE FOR TILMELDING 26. februar 2026
Afbilledet er:
En tilgængelighedsevaluering af et hospital i Mykolaiv.
Elever fra skolen OTC i Sierra Leone til deres dimission. I Sierra Leone må man ofte klare sig med mere hjemmebyggende hjælpemidler, som det ses her. IUG har et længere samarbejde med organisationen, hvor vi bl.a. skal i gang med at bygge tilgængelige studieboliger.
Program:

