Vi søger frivillige til en ny projektgruppe til arbejdet med at sikre adgang til bolig og uddannelse for unge med handicap i Kenema-distriktet, Sierra Leone.
Lokal partner
Projektet førløber i samarbejde med vores lokale partner Opportunity Training Center (OTC).
OTCs mission er at give polioramte mulighed for at opnå praktiske færdigheder og en værdig tilværelse, det gør de igennem fokus på uddannelse, empowerment og fortalervirksomhed.
Projektets mål
Målet er at bygge et hostel for studerende med handicap, så de har adgang til bolig, mens de er studerende på OTC.
Næste skridt
Vi er i den afsluttende fase af projektudviklingen, hvor vi sammen med vores lokale partner skal gøre projektet klar til fundraising med en færdig aktivitetsplan, tidslinje og budget.
Der er en del forarbejde som er gået forud (design og feasibility studier), men der ligger stadig arbejde for gruppen i den færdige udvikling af projektet, inden det er klar til at blive fundraiset.
Hvem søger vi?
Vi leder efter frivillige som enten:
- Har solid erfaring inden for det byggetekniske, arkitektur, eller lign. (erfaringer fra det Globale Syd er et plus)
- Kan være med til at udvikle en finansiel bæredygtig model for drift af det nye hostel
- Har erfaring med, og kendskab til organisations- og forretningsudvikling.
- Har kendskab til inkluderende design af bygninger (handicapvenlighed)
Lyder det som noget for dig – eller har du spørgsmål?
Så send os gerne en mail med dit CV og kort motivationsbeskrivelse (et par linjer) til vores Internationale Projektrådgiver, Sarah på sso@iug.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!




