Vores to nye bestyrelsesmedlemmer kommer med stærke erfaringer og et stort engagement i Ingeniører Uden Grænsers arbejde
Ole Ekstrand har arbejdet med udviklingsprojekter i 50 år, heraf 15 år i IUG. Med en baggrund som bygge- og anlægsingeniør og mange års erfaring som vandingeniør og hydrolog i både Europa, Asien og Afrika bringer Ole en solid international projektforståelse med ind i bestyrelsen.
Hans drøm for IUG’s fremtid er, at vi gennem visionære projekter kan bidrage til mere bæredygtige og langsigtede udviklingsmuligheder i Afrika – og samtidig give unge i Danmark mulighed for at engagere sig og styrke deres globale forståelse.
Frederik Lüchow Pedersen træder ind i bestyrelsen med et ønske om at bidrage til, at IUG kan trives i den vækst, vi har oplevet de seneste år – og bruge vores kræfter bedst muligt. Han er en del af Humanitarian Assistance Technology Lab (HATL), hvor han arbejder med, hvordan teknologi kan understøtte vores frivillige og projekter.
“Min drøm for IUG’s fremtid er, at vi bliver endnu bedre til at gribe både nye og erfarne frivillige og matche dem med de projekter, de brænder for,” fortæller Frederik, der til daglig er Portfolio Manager hos BEC Fintech.
Vi glæder os til samarbejdet med jer, Ole og Frederik.
Velkommen i bestyrelsen! 💚





