STORT IUG-EVENT HOS IDA – KOM MED
Teknisk assistance i en krigszone: Mød IUG’s frivillige fra Ukraine
Fra brøndboringer i ørkenen til beskyttelsesrum og decentralisering af forsyningssektoren i Ukraine. Opgaverne for udsendte ingeniører spænder bredt hos Ingeniører Uden Grænser (IUG). IDA inviterer til stort netværksmøde d. 8. januar 2025, hvor du kan høre mere om IUG’s internationale arbejde og møde nuværende og tidligere udsendte.
Hvornår: 8. januar kl. 16-19 med let aftenspisning og netværk efter oplægget
Hvor: IDA Kongressalen
Program
16:00 – 16:20 Introduktion af IUG – generalsekretær, Peter Zartsdahl
16:20 – 17:00 IUG Respons i Ukraine – missionskoordinator, Lasse Oszadlik
17:00 – 17:30 Q&A
17:30 – 18:00 Pause
18:00 – 19:00 Cases fra udsendte
19:00 – 20:00 Spisning og networking
Om IUG
Ingeniører Uden Grænser er en teknisk-humanitær hjælpeorganisation, båret af frivillige danske ingeniører og maskinmestre. IUG arbejder for bæredygtige løsninger og forbedring af levevilkår for udsatte befolkningsgrupper verden over.
I 2024 har IUG ad flere omgang udsendt danske frivillige ingeniører til Ukraine, hvor missionerne spænder fra teknisk assistance og rådgivning til de store humanitære indsatser under Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, over faglig sparring med ukrainske forsyningsselskaber og myndigheder, og til direkte projektledelse for akutindsatser.
Oplægget vil fortælle om virkeligheden som udsendt, cases fra de seneste udsendelser, og hvilke udfordringer IUG og ukrainerne står over for i den kommende tid. I sidste del af mødet vil nuværende og tidligere udsendte præsentere en række konkrete cases fra globale indsatser og IDA vil være vært for en let aftenspisning og netværksdiskussioner.
Mød de udsendte
Alexander Birk Andersen, DIS/CREADIS
Brian Nissen, Rambøll Danmark
Erland Stubkjær Christensen, Energi Viborg
Egil Bartos, Rambøll Sverige
Brian Klindrup, Klindrup Consulting
Kjeld Jensen, Syddansk Universitet
Helga Hubeck-Graudal, HOFOR
Asbjørn Beha Kløvedal, Aarhus Maskinmesterskole