Ingeniører Uden Grænser

Stort event sammen med Ingeniørforeningen

Nyheder

Ingeniører uden grænser

Stort event sammen med Ingeniørforeningen

Året 2025 blev skudt igang med et stort arrangement i Ingeniørernes Hus med over 200 deltagere i den flotte kongressal hos IDA

Generalsekretær, Peter Horne Zartsdahl, gav en indflyvning til IUG, vores arbejde og de mange spændende forandringer, som 2024 har budt på. Efterfølgende gav missionskoordinator, Lasse Oszadlik, en briefing på situationen i Ukraine og de mange aspekter, vi tager i betragtning, når frivillige udsendes. Et af aftenen højdepunkter var da en række af vores seje frivillige delte levende fortællinger fra felten og deres erfaringer med udsendelser i IUG.

IDAs formand kickstartede aftenen

IDA formand, Laura Klitgaard, fortalte om hendes støtte til  IUGs vigtige arbejde i Ukraine og som symbol på samarbejdet fik hun overragt det ukrainske flag som hun og IUG underskrev sammen med guvernøren fra Mykolaiv Oblast, Vitalii Kim, i november 2024.

Den danske ambassadør i Ukraine lagde vejen forbi

Til aftenens arrangement svingede blandt andre Danmarks ambassadør i Ukraine, Ole Egberg Mikkelsen, forbi og fortalte om Danmarks støtte til Ukraine og hvordan IUGs indsats i Mykolaiv passer ind i den strategiske dagsorden. 

Levende fortællinger fra felten

Mod slutningen af aftenen fortalte en række af vores seje frivillige om deres oplevelser i felten med IUG. Det inkluderede alt lige fra missioner i Palæstina, vandforsyning i Sierra Leone til genopbygning i Ukraine. Derudover havde vi også en repræsentant fra vores fundraising-gruppe, som fortalte hvordan man som frivillig også kan bidrage med et vigtigt stykke arbejde på distancen.