Mange steder står vandtårne stille i årevis, fordi der mangler teknisk viden til at holde dem i gang. Når tårnene virker, forsyner de tusindvis af mennesker med rent vand, men uden fokus på vedligehold går de hurtigt i forfald. Med dette projekt bliver lokale partnere i Ghana uddannet i at vedligeholde og reparere vandtårne med Grundfos-pumper, så lokalsamfundene kan sikre sig en stabil og bæredygtig adgang til rent vand i fremtiden.