Klimaindsats i Freetown, Sierra Leone
Sammen med vores lokale partnere, World Hope International og Skill Pool Sierra Leone, er vi lige nu i gang med implementeringen af et stort klimaprojekt i Freetown. Projektet er drevet af en projektgruppe af frivillige ingeniører, løber over 2,5 år og har til formål at styrke lokalsamfundenes modstandsdygtighed over for klimaforandringer.
Vi har netop gennemført en midtvejsevaluering af projektet under vores nylige besøg i Sierra Leone, og resultaterne indtil nu inkluderer:
💧 Opførelse af 2 vandtårne og begyndelsen på konstruktion af drænkanaler.
🌳 Træplantning for at modvirke trærydning.
📚 Kapacitetsopbygning af lokale komiteer til at håndtere klimarisici.
🏦 Oprettelse af en bæredygtig økonomisk model for vedligeholdelse og træplantning.
🤝 Samarbejde med lokale myndigheder om bæredygtige og langsigtede løsninger.
Stor tak til CISU – Civilsamfund i Udvikling / Civil Society in Development for støtten til projektet.




