Humanitarian Assistance Technology Lab
Humanitarian Assistance Technology Lab (HATL) er Ingeniører Uden Grænsers enhed for innovation og feltteknologi, som arbejder for at styrke humanitær indsats og genopbygning i kriseramte områder.
HATL arbejder i krydsfeltet mellem nye teknologier og konkrete behov i felten. Vi støtter projektgrupper ved at omsætte udfordringer fra virkeligheden til gennemarbejdede, brugbare tekniske løsninger — fra tidlig afsøgning til testet og dokumenteret udstyr, der fungerer i praksis.
Teamet består af frivillige med teknisk ekspertise inden for blandt andet kunstig intelligens (AI), droner, extended reality (XR), 3D-teknologier, sensorer og digitale værktøjer. Samtidig har vi et stærkt fokus på, at løsningerne er robuste, anvendelige og tilpasset de forhold, man arbejder under i komplekse miljøer.
Formålet er enkelt: at reducere friktion, usikkerhed og fejlinvesteringer i teknisk udstyr, så projektgrupper kan fokusere på deres kernefaglige ingeniøropgaver.
HATL støtter Ingeniører Uden Grænser ved at:
- identificere og vurdere relevante teknologier (tech scouting og screening)
- anbefale og indkøbe passende udstyr
- teste og validere løsninger inden afrejse
- levere komplette, brugsklare hardware-løsninger — inkl. tilbehør og offline vejledninger
- tilbyde træning, så løsningerne kan anvendes uden behov for specialister i felten
Eksempler på løsninger:
- dataindsamling med sensorer
- droner og 3D-scanning til opmåling og dokumentation
- strøm- og opladningsløsninger (fx solceller og powerbanks)
- internet og forbindelse under udfordrede forhold
- fjernsupport via live video fra udstyr i felten
Med HATL styrker Ingeniører Uden Grænser sin ambition om at være blandt de førende inden for humanitær ingeniørkunst og skabe nye muligheder for bæredygtig indsats i komplekse krisesituationer.
Forperson: Asge Matthiesen
Gruppens formål: at styrke IUG’s humanitære indsats gennem teknologiske innovation
Kontact: hatl@iug.dk