Har du husket at tilmelde dig jubilæum?

Det er ved at være sidste chance, hvis du vil være med, når vi fejrer 25 år med faglighed, frivillighed og fællesskab i Ingeniører Uden Grænser.

Kom og mød blandt andre tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach og CISU’s nye generalsekretær, Charlotte Flindt Pedersen. Oplev videohilsner og historier fra felten, og kom tæt på vores globale partnere og det arbejde, vi skaber sammen.

Vi ser tilbage på de erfaringer, der har formet os, og tager hul på samtalen om de næste 25 år. Og så skal vi selvfølgelig mødes, snakke, grine, dele minder og fejre vores første 25 år med en festlig middag!


25 ÅR MED BÆREDYGTIGE FORANDRINGER

I 25 år har Ingeniører Uden Grænser udviklet konkrete, tekniske løsninger, der forbedrer levevilkårene i udsatte lokalsamfund.

Med jubilæet fejrer vi alle de frivillige, partnere og lokalsamfund, der har gjort arbejdet muligt. Sammen har vi vist, at bæredygtige forandringer skabes gennem stærke partnerskaber, lokalt ejerskab og skarpe faglige kompetencer.

 

Kom og fejr de første 25 år sammen med os og vær med, når vi tager hul på de næste!