Bedre WASH-forhold styrker skolegang i Kibera

I disse dage har Ingeniører Uden Grænsers frivillige Reno Munksgaard og Niels Bay Jensen været i Kenya på et vigtigt projekt for 100% for Børnene, med støtte fra Rambøll Fonden.

Formålet med rejsen har været at understøtte kvalitetssikringen af forbedret WASH-infrastruktur (Water, Sanitation and Hygiene) for mere end 1.500 børn i Kibera – Afrikas største urbane slumområde.

Fokus på ejerskab og bæredygtighed

Arbejdet i Kibera har ikke kun haft fokus på den tekniske del af WASH-løsningerne. Sammen med lokale lærere, Youth WASH Champions og øvrige samarbejdspartnere er der også arbejdet målrettet med ejerskab, drift og vedligehold, så løsningerne kan fungere på lang sigt og forankres lokalt.

Der var derfor også smil hele vejen rundt, da de nye faciliteter blev indviet, som det ses afbilledet her.

WASH som forudsætning for læring

Noget så grundlæggende som adgang til ordentlige toiletforhold og rent vand kan betyde en verden til forskel for børns skolegang. Især for piger, hvor menstruation alt for ofte bliver en usynlig barriere for uddannelse.

Bedre WASH-forhold bidrager til færre sygdomme, mere stabil skolegang – særligt for piger – og dermed bedre forudsætninger for læring, trivsel og værdighed.

Når man har det godt fysisk, lærer man meget bedre. Derfor er vi glade for at kunne bidrage til at skabe bedre og mere trygge rammer for børns skolegang i Kibera. 💚

RELATERET PROJEKT​

WHAT’S HAPPENING

LATEST NEWS

UNOPS og Ingeniører Uden Grænser indgår ny partnerskabsaftale

Ny dokumentarfilm om Ingeniører Uden Grænser i Ukraine: “Who Should Save The World If Not Engineers?”

Unik mulighed for studerende: skal du være med?

“Der var en stemning af eufori på de første møder – af, at vi havde startet noget stort”

Vær med til at nominere Årets Frivillig

Har du husket at tilmelde dig jubilæum?