Ingeniører Uden Grænser tilbyder virksomheder, at give medarbejdere muligheden for at vælge en donation til os som en mulig firmajulegave – enten i form af en engangsdonation eller et års medlemskab for medarbejderen.
Krigen har efterladt store skader på bygninger, vandforsyning, energisystemer og anden kritisk infrastruktur. Vores frivillige rejser til berørte områder og arbejder sammen med lokale partnere med bl.a. at skaffe rent drikkevand, varmeforsyning og vedvarende energiløsninger. Indsatserne kombinerer akut teknisk hjælp med et langsigtet perspektiv på genopbygningen.
I 15 lokalsamfund arbejder vi for at styrke fødevaresikkerheden, modstandsdygtigheden over for klimaforandringer og kvinders økonomiske muligheder Gennem projektet har kvinderne kunne øge høsten, styrke fødevaresikkerheden og skabe en mere stabil indtjening.
I Kétao arbejder vi sammen med lokale partnere om at skabe et bæredygtigt affaldssystem, der forbedrer både miljøet og borgernes sundhed. Affald bliver omdannet til nye ressourcer, samtidig med at lokale organisationer, kommunen og skolerne inddrages. Målet er et økonomisk og socialt bæredygtigt system, der drives af og er solidt forankret i lokalsamfundet.