IUG indgår hotelsamarbejde med Wakeup Copenhagen og Wakeup Aarhus for medlemmer
Ingeniører Uden Grænser har indgået et samarbejde med Wakeup Copenhagen og Wakeup Aarhus, der giver alle medlemmer af IUG mulighed for at overnatte hos hotelkæden til en fast lav erhvervskundepris. Som medlem af IUG booker du på en fastprisaftale, der typisk ligger 20% under de normale værelsespriser og inkluderer mulighed for aflysning indtil kl. 12 på ankomstdagen.
Aftalen med WakeUp gør det lettere at knytte vores aktiviteter på tværs af landet sammen, og reducerer vores rejseomkostninger for sekretariat og medlemmer. Aftalen skal benyttes til aktiviteter i Århus og København, hvor IUG skal refundere overnatning, med mindre en billigere løsning benyttes.
Som medlem må du gerne benytte aftalen privat, og også gerne til en gruppe – f.eks. familiemedlemmer. Dog skal mindst én overnattende være medlem af IUG og kunne oplyse medlemsnummer til hotellet.
Du kan fremover booke værelser direkte på dette link: Wakeup Hotels – IUG Erhvervsaftale eller benyt kundeID: 107252162 og password: hotel.