Fagtematiske netværk

Affaldshåndtering

IUGs affaldshåndteringsprojekter har fokus på at bidrage til bæredygtig udvikling. Med relativt simple investeringer og uddannelse skaber IUG mulighed for at introducere affaldshåndteringssystemer, der kan bidrage til væsentlig forbedring af befolkningers sundhed og livskvalitet.

Ingeniører Uden Grænser

Håndtering af affald

IUGs affaldsprojekter bidrager til at løse nogle af verdens affaldsproblemer, som står i vejen for samfundsudvikling og lokalbefolkningens sundhed. Mangelfuld affaldshåndtering i udviklingslande i det Globale Syd resulterer i ophobning af affald, der forurener miljøet og bidrager til spredning af smitte, akutte sygdomme og høj børnedødelighed. Især udsivning fra affald udgør en trussel mod drikkevandet og sundheden.

IUGs affaldshåndteringsprojekter har fokus på at bidrage til bæredygtig udvikling. Med relativt simple investeringer og uddannelse skaber IUG mulighed for at introducere affaldshåndteringssystemer, der kan bidrage til væsentlig forbedring af befolkningens sundhed og livskvalitet.

IUGs kompetencer og indsatsområder indenfor affald

IUGs indsatser med affaldshåndtering omhandler blandt andet udvikling af lokal affaldshåndtering og uddannelse af lokalbefolkningen og arbejder overordnet indenfor to hovedområder: 

  • Håndtering af daglige strømme af husholdningsaffald samt affaldshåndtering fra mindre subsistensbrug/produktioner.
  • Akut bistand til håndtering af pludselig opståede strømme af affald fra katastrofer.

Samarbejdspartnere samt arbejdsmetoder

IUG samarbejder med partnere i Danmark og det Globale Syd, herunder regionale og lokale myndigheder, lokalsamfund og lokalbefolkningen samt andre NGO’er. Indsatserne bidrager med tekniske vurderinger, kapacitetsopbygning, teknisk design, uddannelse, samt støtte til at opnå et indkomstgrundlag for lokalsamfundet.

Kontakt:

Kontakt IUGs sekretariat: info@iug.dk, hvis du ønsker at blive en del af IUGs tematiske netværk Affald.

Se alle affaldsprojekterne i IUGs projektdatabase

Stærkt dansk partnerskab etablerer havplastbarriere i Sierra Leone

I samarbejde med IUGs to partnere DIS og Ocean Plastic Forum, arbejder vi med at udvikle en barriere, der skal bremse og opsamle de store mængder affald i Aberdeen Creek i Sierra Leones hovedstad Freetown.

Affaldshåndtering i Togo

Udfordringerne med affaldshåndtering er vendt betydeligt i markedsbyen Kétao i det nordlige Togo. Sammen med den lokale partner og lokalbefolkningen, har IUG igangsat et affaldshåndteringsprojekt og etableret en affaldsplads, hvor 250 husholdninger er blevet tilknyttet.