Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
IUG har samarbejdet med søsterorganisationen i Sierra Leone om opførelsen af en skole til krigsofre. David var i Sierra Leone for at tilse projektet.
Vidste du at...

gennemsnitslevealderen er omkring 40 år i Sierra Leone hvilket er et af verdens korteste

Et håb om uddannelse til Sierra Leones børn

Maskiningeniør David Arge Malmberg, medlem af IUG's projektgruppe, rejste i maj 2010 på tilsynsrejse til Sierra Leone. Under en to ugers udsendelse, skulle han vurdere status på samarbejdsprojektet med EWB-Sierra Leone om et skolebyggeri for børn af lemlæstede krigsofre.

David beretter her om sin tur:

Mohamed, leder af EWB-Sierra Leone, og jeg får nået en masse. Vi drøner rundt til de mange parter i vores lejede Citroen.

Der er mange, der skal tages med på råd når en ny skole skal opstartes. Dels er der den politiske side af sagen, dvs. høvdinge, distriktsrepræsentanter, krigsofrenes egen bestyrelse og dels selve regeringen. Heldigvis bakker alle op og er velvillige. Alle udtrykker stor tillid til, at skolen bliver den bedste i nærområdet, og at det ikke bliver problematisk at skaffe en skoleleder og lærere. Forældrenes vilje til at sende deres børn i netop denne skole, er også helt i top.
 
Vi kan gøre vores del af arbejdet og så håbe på at resten falder på plads. Derudover er der færdiggørelsen af selve skolebyggeriet. Det går fint, men det ville det ikke gøre uden Mohameds utrættelighed. Han er konstant på telefonen med håndværkere, leverandører, murstensbrændere, chaufførere og mange andre. Idéen er jo, at alle lokale skal føle et ejerskab til skolen, og derfor skal alle helst levere en indsats uden at forvente at tjene penge på det. Derfor er det lidt af en kamp at holde folk op på deres intentioner og at deltage i samfundets fælles opgave; at skaffe børnene uddannelse. Alt i alt udtrykkes der en stor taknemlighed for, at der vil være en skole og en brønd til det kommende skoleår.
 
I dag søndag 31. maj (hviledagen), kører vi efter kirketid ud til de krigsinvalides lejr, hvor vi skal holde de sidste møder. I morgen har vi møde med District Counselor, med henblik på at ansvaret efter overdragelse kan fordeles mellem de relevante indvolverede parter.

Generelt er beboerne i Sierra Leone utrolig venlige, glade og rolige mennesker, der tager tingene med ophøjet ro. Det på trods af 10 års udmagrende borgerkrig og en levestandard, der ikke er til at fatte. Man fornemmer et håb for fremtiden.

Hilsen David

Vand, sanitet og skoler i Sierra Leone