Støt IUG
Kontakt Bliv medlem

Praktikant til baseline survey i Sierra Leone: Uddannelse til unge med handicap forår 2020 (3-4 måneders udstationering)

Er du studerende eller nyuddannet med viden inden for feltstudier og interviews? Har du et solidt drive og brænder du for et meningsfyldt og spændende arbejde i et udviklingsland?
- Så er det måske dig, der kan blive Ingeniører Uden Grænser (IUG)’s næste praktikant i Sierra Leone.

Kort om projektet

IUG samarbejder med Opportunity Training Centre (OTC) omkring et projekt, hvor man ønsker at give unge sierra leonere med et handicap bedre muligheder for et værdigt liv. OTC har gennem længere tid hjulpet disse unge med uddannelse og givet dem håndværksmæssige færdigheder. Skolen har i dag et smedjeværksted, en systue, et elektronikværksted og en frisørsalon tilknyttet. Målet med projektet er at udrulle OTC’s strategiplan ved blandt andet at styrke undervisernes kompetencer OTC’s organisation.

Gennemførelsesperiode for praktikken: februar – maj 2020.

Projektet har opnået økonomisk støtte fra CISU og som led i afrapporteringer skal der blandt andet udarbejdes et baseline survey om unge handicappedes adgang til uddannelse.

Arbejdsopgaver

  • Udførelse af baseline survey (ved brug af ViewWorld)
  • Assistance til partner i brug af ViewWorld til monitorering og evaluering
  • Assistance i opsætning og brug af SoMe platform for partner
  • Assistere partner i at producere små film
  • Assistance i opsætning af elevdatabase og udsendelse af nyhedsbrev
  • Assistance i etablering af elevråd på skolen
  • Assistere partner i identificering af problemer i forskellige workshops (ud fra skabelon)
  • Evt tilsyn med byggeprojekt/renovering (med assistance fra DK)

Du er..

  • Studerende på et samfundsvidenskabeligt eller teknisk studie indenfor fx teknoantropologi, Global Management and Manufacturing, Global Studies, Product Development and Innovation eller lignende på kandidatniveau eller er nyuddannet
  • Har fagteknisk viden / nysgerrighed inden for samfundsvidenskabelige metoder evt. koblet med en teknisk baggrund
  • Interesseret i udviklingssamarbejde og har forståelse for arbejde med andre kulturer, dvs. respekt for kultur, historie og traditioner
  • Yderst omstillingsparat
  • Ikke bange for at stå i situationer man ikke kan planlægge på forhånd
  • Grundlæggende nysgerrig på andre mennesker og deres liv
  • Eventyrlysten
  • Flydende i engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Medlem af IUG, før du påbegynder din praktikperiode.

Derudover er det vigtigt, at du har lyst til at deltage i det daglige arbejde og give din viden videre til OTC.

Hvem er IUG?

IUG er en teknisk-humanitær organisation af frivillige medlemmer med tekniske kompetencer. Vi samarbejder med lokale og internationale hjælpeorganisationer om at forbedre livsvilkårene for nødstedte og udsatte mennesker i fattige lande. Vi sikrer lokal forankring og varige løsninger, og vores indsats understøtter en række af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Hvem er OTC?

OTC er en erhvervsskole for unge handicappede i Kenema, Sierra Leone. Eleverne går på skolen i tre år, hvor de lærer at læse, skrive og regne samt et praktisk håndværk, som vil kunne give dem en indtægt i fremtiden. Der er pt ca. 60 elever på skolen og 20 ansatte.

Ansættelse

Du vil være tre-fire måneder hos Opportunity Training Centre (OTC) i Kenema, Sierra Leone i fra februar 2020. Der er mulighed for evt forlængelse. Formålet med praktikken er at bistå den lokale partner OTC i arbejdet og opnå læring og viden om internationalt udviklingsarbejde fra et fagteknisk perspektiv.

Praktikken vil bestå af forberedelse i Danmark, tre-fire måneders udstationering og en måneds afsluttende rapportskrivning i Danmark (i alt 4 til 5 måneder) med mulighed for forlængelse.

Som praktikant vil du være udsendt under retningslinjer for praktik i IUG.

Spørgsmål?

Du kan læse mere om Ingeniører Uden Grænser på vores hjemmeside www.iug.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IUG’s Generalsekretær Dorte Lindegaard Madsen dlm@iug.dk eller på telefon 70 27 40 06.

Ansøgning

Hvis du er interesseret, så giv os dine informationer i dette spørgeskema og send din ansøgning, CV (på engelsk) og evt. anden relevant dokumentation i ét samlet dokument til praktik@iug.dk hurtigst muligt og senest 6. januar 2020 kl. 12 – vi forventer at afholde samtaler den 13. januar 2020. I emnefelt anføres ”Praktik OTC forår 2020”.

Ingeniører Uden Grænser ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen - uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion, handicap eller seksuel orientering.

Se opslaget på pdf

Kontakt IUG

Ingeniører Uden Grænser
Kalvebod Brygge 31
1560 København V

Tlf.: 70 27 40 06
E-mail: kontakt@iug.dk


Daglig ledelse, projektinformation og samarbejde:
Generalsekretær,
Dorte Lindegaard Madsen
50 59 94 06
dlm@iug.dk

Følg IUG på

Følg IUG på

Vidste du at...

IUG har arbejdet for at etablere adgang til rent drikkevand efter de voldsomme oversvømmelser og mudderskred i Sierra Leones hovedstad Freetown i august 2017