Støt IUG
Kontakt Bliv medlem

SDU donerer bøger til fagteknisk skole i Sierra Leone

142 bøger fra Syddansk Universitetsbibliotek er på vej mod Sierra Leone. STEM-bøgerne (som dækker over naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) er nøje udvalgt af en gruppe bibliotekarer fra biblioteket og stod til at blive kasseret, da titlerne er udkommet i nye oplag.

 

I stedet kommer de til at bidrage til undervisningen på en ny opført teknisk- og naturvidenskabelig skole for unge kvinder og på et nærliggende universitet for ingeniørstuderende i det sydlige Sierra Leone, som IUG samarbejder med.

 

Donationen er kommet i stand, takket være IUGs gode samarbejde med Det Tekniske Fakultet (TEK) på SDU og nogle engagerede ansatte og bidrager samtidig til bibliotekets arbejde med Verdensmålene.

 

IUG takker for den flotte donation, som kommer til at gøre en stor forskel for de unge kvinder. Bøgerne vil blive sendt fra Danmark i en container med andet doneret udstyr én af de nærmeste dage.

Vidste du at...

cirka 87% af befolkningen i Sierra Leone ikke har adgang til det nationale el-net? Derfor arbejder IUG for at etablere solcellesystemer i landsbyer.