Støt IUG
Kontakt Bliv medlem

MOE tegner virksomhedsmedlemskab hos IUG

Den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE bliver nyt virksomhedsmedlem hos Ingeniører Uden Grænser.

MOE er blandt Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder, der beskæftiger mere end 1.100 medarbejdere. Nu vil de ansatte også få mulighed for at engagere sig i IUGs projekter. Virksomheden er specialiseret inden for byggeri, infrastruktur, vandenergi og industri, hvilket matcher rigtig godt med IUGs indsatser rundt omkring i verden.

I forbindelse med det nytegnede medlemskab udtaler Christian Listov-Saabye, CEO hos MOE:

 

”Medlemskabet af IUG er en del af vores strategi om at bidrage til en mere bæredygtig samfundsudvikling. Gennem vores moderselskab Artelias fond - Artelia Foundation og IUG kan vores medarbejdere bidrage med deres faglighed og skabe bæredygtige, tekniske løsninger ude i verden. Medlemskabet af IUG er også med til at udvikle MOE som arbejdsplads og giver nogle spændende muligheder for vores ansatte.”

Ingeniører Uden Grænser ser meget frem til samarbejdet og håber, at mange af de ansatte vil vælge at engagere sig i IUGs arbejde.

 

Læs mere om muligheden for virksomhedssamarbejde med IUG her

Vidste du at...

i Kétao, Togo, er der ingen toiletter? Derfor arbejder IUG for at forbedre de sanitære forhold.