Støt IUG
Kontakt Bliv medlem

IUG projekt vil opsamle plastic i Freetown

Kan man genanvende plastic i Sierra Leone og samtidig skabe arbejdspladser?

 
Det mener IUGs projektgruppe, Precious Plastic, som har været til kickstartmøde hos Viadukten (Foreningen Maker), hos firmaet F.K. Brandt. Håbet er, at samarbejde om at producere en "shredder", en kompressor og pladeforme, som skal bruges til at genanvende plastaffald i Sierra Leones hovedstad, Freetown.
 
”Vores mål med projektet er, at designe, implementere og drive et system, som kan indsamle og genanvende plastaffald fra lokalsamfundene i Freetown. Dette vil både begrænse mængderne af affald i kanalerne og bidrage til at reducere plastic i havet. Samtidig vil vi skabe en indkomst for lokalbefolkningen”, fortæller Liban, der er uddannet ingeniør fra DTU og projektleder for Precious Plastic.
Affaldsmængderne er et stigende problem i Freetown og det begrænsede affaldshåndteringssystem, gør det svært, at komme de store mængder plastic til livs. Der er derfor et stort behov for at sætte ind med målrettede løsninger.

 

”Vi tror på, at hvis vi kan identificere og udfolde et økonomisk incitament i affaldshåndteringen gennem fokus på cirkulær økonomi (genbrug af plast), kan vi sammen med den lokale partner bygge en stærk sag for genanvendelse af plastik og bidrage positivt til affaldshåndteringen i Sierra Leone”, forklarer Liban.

De producerede maskiner, som skal håndtere plasticaffaldet er modulære, hvilket betyder, at de nemt kan repareres, og komponenterne kan udskiftes eller tilpasses. Kun grundlæggende værktøjer og universelle dele er nødvendige for at bygge maskinerne, og dette resulterer i en samlet lav pris både for indkøb og vedligeholdelse af maskinerne, hvilket gør dem til en meget god mulighed for Sierra Leone.
 
 
Vidste du at...

cirka 87% af befolkningen i Sierra Leone ikke har adgang til det nationale el-net? Derfor arbejder IUG for at etablere solcellesystemer i landsbyer.