I Santa Cruz møder man en hjerteskærende kontrast af store pompøse finansvirksomheder og de nyeste Porscher, som kører forbi børn og voksne der ligger på gaden og sover og kæmper for, at få deres liv til at hænge sammen.
Bolivia er et socialistisk land med tradition for at hjælpe de svage, men desværre har landet ikke penge nok til at få folk væk fra gaden, og folk må kæmpe så godt de kan. Er man handicappet, er chancerne derfor ikke store.
Det bringer derfor varme i hjertet, når man ser et sted som børnehjemmet Hogar San José, hvor man møder smilende og glade børn i alle aldre. Handicappede børn der ellers ville have været tabt i det bolivianske samfund.
Ingeniører uden Grænser har hjulpet børnehjemmet Hogar San José i Santa Cruz, Bolivia med, at opføre en træningsbygning til de 31 handikappede børn der bor på hjemmet. Børnene har mange forskellige handikap, og derfor har hvert enkelt barn individuelle behov for træning.
Den nye træningsbygning bruges til at udvikle børnenes færdigheder, så de har de bedste muligheder frem for sig i livet. I Bolivia er man meget dårligt stillet som handikappet og hjemløst barn. Hogar San José hjælper børnene ved, at udvikle børnenes fysiske og psykiske færdigheder, så børnene får mulighed for et bedre liv i fremtiden.
Bygningen var færdigbygget i november 2015. En delegation fra IUG besøgte hjemmet i marts 2016 for at tilse den nye bygning, samt for at se hvordan bygningen er taget i brug. Delegationen fra IUG bestod af projektleder Karen Holmegaard Andersen og senioringeniør Jesper Bundgaard.
Vi blev hentet af vicepræsidenten på Hogar San José, Saul, på hotellet. Vejen derud går af en solbeskinnet stor motortrafikvej, indtil der pludseligt bliver drejet til højre af en meget bumpet grusvej.
Da vi ankommer til børnehjemmet møder vi en hær af glade børn der kigger forventningsfuldt på os. Imens går børnehjemslederen José Alirio roligt hen for at åbne porten, og kigger på os med rare øjne og vinker.
José viser entusiastisk rundt på børnehjemmet, og fortæller om alle bygningerne og de ansattes funktioner. Det er tydeligt at han bringer en varme med sig, og børnene kigger med store imponerende øjne på ham, imens han fortæller hvordan ét af børnene - som 6 måneder gammel blev fundet i en skraldespand - nu er her på børnehjemmet.
Modtagelsen på hjemmet var storslået. Børnene rendte rundt og var glade, og nysgerrige for at se deres gæster.
Det sås tydeligt at hjemmet er velholdt, og personalet som vi hilste på, virkede meget entusiastiske i deres arbejde. Rundvisningen endte ved den nyopførte træningsbygning, hvor børn og personale var samlet for at deltage i den officielle indvielse af bygningen.
Indvielsen foregik ved, at et gardin - som var hængt op på facaden - skulle trækkes til side. Dette afslørede en inskription i bygningen, hvor hjemmet takker IUG for bygningen. Derefter læste en af børnene i kørestol op fra et takkekort, som børnene havde lavet til IUG. Den unge dreng var tydeligt nervøs og rystede under oplæsningen. Det var tydeligt, at han havde øvet sig flere dage på at læste dette lille kort op. En rolig hånd på skulderen fra José og ordene "de er vores venner" fik han dog til at blive lidt mere rolig.
En snor i indgangen til bygning blev klippet over af José Alirio og IUG, for at markere den endelige officielle indvielse af bygningen. Efterfølgende var der kage og sodavand til alle for at fejre dagen. Det var kærkomment for alle, da der var over 30 graders varme udenfor.
Børnene virker meget glade for deres nye bygning, og nogle af dem viser ivrigt hvordan de sidder, når de normalt har undervisning.
Dagene på hjemmet er planlagt ud fra det samme skema, så børnene altid ved hvad der skal ske. Om formiddagen bruges lokalerne til undervisning og lektielæsning af de større børn - som på trods af deres handikap kan gå i offentlig skole om eftermiddagen i en by i nærheden. Om eftermiddagen benytter de resterende børn bygningen til undervisning. Derudover bruges bygningen når børnene skal lave lektier, og sidde og koncentrere sig.
Tidligere fik børnene undervisning og lavede lektier i deres sovesale, hvilket ikke var optimalt at undervise i, og medførte at det var svært for børnene at koncentrere sig.
Den nye træningsbygning er ca. 60 m2 og indeholder et rum til undervisning, computerrum, kontor til læreren, depot til undervisningsmateriale og to badeværelser. Lokalerne har ventilatorer i loftet som giver et bedre arbejdsmiljø, og gør det behageligt i varmen. Bygningen er til brug for alle børnene, og der er adgang for de børn som sidder i kørestole.
Lederen af undervisningen Liliana fortæller, at børnene kan arbejde mere koncentreret og med forskellige midler: både ved pulte som klasseundervisning, med deres individuelle opgaver, eller på computer. Det gør dem i stand til at forbedre deres evne til at gå i offentlig skole uden for hjemmet, og senere i livet muligheden for, at kunne tage en uddannelse og tage vare på sig selv, på trods af deres forskellige handikap. Derudover er hun glad for, at de kan have mere styr på deres undervisningsmateriale, nu hvor det er samlet i én bygning.
Som udsending for IUG var det en fantastisk oplevelse, at se hvordan vi kan hjælpe børn langt væk fra Danmark - der har haft en svær start på livet - og kunne deltage i, at give dem bedre muligheder frem i livet og glæde undervejs.
IUG vil gerne her ved afslutning af projektet sende en speciel tak til de fonde, virksomheder og privatpersoner som har støttet projektet. Med de donerede midler har IUG være med til at give de handikappede børn en mulighed for en bedre fremtid.
Donorer: Lauritzen Fonden, privat donation Søren Møller-Rasmussen, Ellehammerfonden og Goldmann Sachs
den forventede levealder i Sierra Leone er cirka 52 år. Det er en af verdens laveste.
