Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
Vandforsyningspost på børnehjemmet i Kenya
Vidste du at...

IUG sammen med den lokale organisation Karwan Development Foundation (KDF) har udbredt et unikt advarselssystem, mod oversvømmelser i Pakistan

Rejsebrev fra Ruiru, Kenya

I marts måned drog IUG medlem, Jesper Lind, på en ti dages lang mission, hvor han blandt andet skulle foretage en teknisk inspektion af de installationer, som tidligere er blevet opført. IUG har i samarbejde med børnehjemmets leder, Tonny Kammande, og med støtte fra Rambøll Danmark etableret en ny velfungerende vandforsyning fra en nyetableret brønd, nye toiletter samt generelle forbedringer af badefaciliteterne.

Ud over inspektionen har Jesper til opgave at udarbejde en plan for et nyt kunstvandingssystem til brug for børnehjemmet. Det er planen, at børnehjemmet skal øge dets egenproduktion af fødevarer, så børnehjemmet i højere grad kan blive selvforsynende.

På egen foranledning havde Jesper hjemmefra indsamlet fodboldudstyr (bolde, støvler og trøjer) til deling blandt børnehjemmets børn. Alt det og meget mere kan du læse om i Jespers rejsebrev nedenfor.

 

Når børn giver stof til eftertanke

Under mit ophold havde jeg mulighed for at leve mig helt ind i børn og de ansattes levevilkår, herunder skolegang, kostvaner, husholdning, markarbejde, hygiejne, pligter, medicinering, underholdning samt overnatningsforhold.

af Jesper Lind, IUG medlem og udsending

 

Kort om børnehjemmet og dets beboere

Young Life Africa Children Home – YLACH er et børnehjem for ca. 30 forældreløse og hjemløse drenge i alderen 6 til ca. 19 år, som alle er skolesøgende. Børnehjemmet blev grundlagt i 2003 af Tonny Kammande, som selv er opvokset i slumområderne omkring Nairobi. Tonny Kammande er stadig børnehjemmets leder, men den daglige drift varetages i dag af ægteparret, Lucy og John, som begge bor på børnehjemmet med deres to små børn på 0 og 1 år. Ud over ægteparret har børnehjemmet tilknyttet yderligere tre ansatte, hhv. to piger, som hjælper til med madlavning, tøjvask og forfaldent arbejde med børnene samt en medarbejder, som tager sig af dyrehold og markerne.


Nogle af drengene poserer iført deres nye fodboldudstyr sammen med de mandlige ansatte

 

I øjeblikket (april 2015) har børnehjemmet 18 børn fastboende, og 13 ældre børn går på gymnasium (high school) uden for børnehjemmet. En del tidligere, nu voksne, børnehjemsbørn, bor i nærområdet, og bruger en del af deres fritid på børnehjemmet.

Siden børnehjemmet blev oprettet i 2003 har omkring 100 drenge har haft deres opvækst og afsluttet skolegang på børnehjemmet. Børnehjemmet ligger i en mindre forstad under kraftig udvikling ca. 45 km nordøst for Nairobi. Mindst tre af de nuværende mindre børn er hiv-smittet, og er afhængige af medicin. Børnene, hvoraf størstedelen er forældreløse, kommer primært fra Nairobis slumområder, og er i 5-7 års alderen. Nogle få har stadig en mor, men ressourcerne til at være forælder er ikke tilstede, pga. stoffer eller alkohol. Nogle af børnene er blevet afleveret direkte på børnehjemmet af slægtninge.

Børnehjemmet har så vidt vides ingen permanente donorer, men er afhængige af støtte fra kirker, venner og internationale donorer. YLACH driver en grundskole (5-11 år), hvor hovedparten af indtægterne til børnehjemmet kommer fra. Skolen ligger ca. 25 minutters gang fra børnehjemmet, og der er pt. omkring 100 elever i skolen, heraf ca. 10 fra børnehjemmet.

 

Lucy er også den daglige leder af skolen, men grundet pasning af parrets to små børn samt driften på børnehjemmet er hendes fokus selvsagt begrænset.

0. klasse havde sovetime midt på dagen

 

Sundhedsforholdene er yderst mangelfulde og flere af drengene havde noget, der kunne minde om en kronisk hoste. Kosten består næsten udelukkende af ugali (majs), bønner kombineret med grøntsager (kål, salat, spinat og tomater, m. m.) fra markerne.

 


En af de ansatte med dagens måltid, ugali

 

I sjældnere tilfælde serveres ris, æg, pandekager, mælk, søde kartofler og frugter. Kød er meget usædvanligt og serveres kun, når der slagtes et par overskydende kaniner, høns eller geder eller fanges en fisk i den nærliggende flod. Kosten er temmelig ensformig, men under mit ophold var der rigeligt mad, og ingen gik sultne i seng. Materielle dagligdagsfornødenheder, som f. eks tøj, skoletasker, sko, senge og sengetøj, er usle og i yderst dårlig stand. Tøj, sko, skoletasker, m.m. kommer primært fra donationer, som f eks. fra besøgende fra Danmark.

Dagligdagen på børnehjemmet

Jeg sov i det tidligere klasseværelse, som var ombygget til et gæsteværelse med to simple senge med myggenet. Ingen møbler og ingen natlampe. Aftenskriverierne blev udført til lys fra min pandelampe eller computeren.

Hverdagen startede kl. 5 om morgenen, hvor alle børn blev vækket af hushjælpen. Der skulle gøres rent og spises morgenmad. Der var ingen fast samling, men alle har tilsyneladende styr på gøremål og morgenens pligter. De vaskede sig og klædte sig på og pakkede skoletaskerne, og gik meget tidligt til skole i forskellige hold. Deres uniformer er usle og hullede, taskerne ofte ubrugelige og åbne, hvilket vil sige, at bøgerne falder ud eller bliver våde, når det regner.

Dreng på vej i skole med ubrugelig taske

 

De små fulgtes ad, mens de lidt ældre gik i grupper. Jeg tog altid en morgenløbetur på de hullede og meget dårlige jordveje. Der var et mylder af glade børn i fine skoleuniformer på vej til skole.

De var altid glade og smilende, og nogle af dem havde så noget ekstra at grine af den dag. Skoleuniformerne varierer fra skole til skole. Der er mange små skoler, kirker og nybyggerier overalt. Affaldshåndtering og vedligeholdelse af veje er der intet af i området. Affald bliver bare liggende, også på børnehjemmet. Fra tid til anden afbrændes plastic og andet brændbart.

De største børn tager mad med til skoledagen, som er meget lang for både store og små. De første kommer hjem omkring kl. 16 og de sidste omkring kl. 17. Herefter starter deres pligter, som ser ud til at være temmelig organiseret. Pligterne består blandt andet i at hjælpe John med dyrene, andre skal vande de nyplantede træer, andre igen hjælper til med de små børn, og andre hjælper til med rengøring og madlavning.

   
Børnehjemmet har en gris og et par køer samt nogle få får

 

Pligter i marken efter skole

Lektierne tages på tur, dvs. drengene sidder på skift i ”lektiecafeen” og laver lektier.

  

Drenge laver lektier i lektiecafeen

Jeg var temmelig imponeret over den selvdisciplin og flid, som drengene udviste i dagligdagen. Kun en enkelt gang på de fem døgn oplevede jeg et mindre skænderi to drenge imellem over småting. Mon det samme ville ske i en dansk institution? De viste en holdånd og en sammenhørighed, og jeg er sikker på, at de opfatter hindanden som brødre i tykt og tyndt.

Der er ingen legeplads, men i dalen er der en mark, hvor gederne græsser om dagen, og her er et fodboldmål. Fodbold er den eneste organiserede leg, de har. Og derfor var det det helt rigtige valg af tage alt fodboldudstyret og bolde med. Som lille 6 årige Patrick kom hen til mig og sagde hver dag, når han kom hjem fra skole: ”Jesper, finish duties, play ball?”.

 

 

Patrick med sine nye fodboldstøvler

 Lokalområdet er meget religiøst (Kristendom) anlagt, og det er ikke alle, der kan se ideen i, at fodbold og leg kan gøre en meget stor forskel for børnene i deres hverdag. Heldigvis har Tonny en stor forståelse for fodboldlegen. Han fortalte, han var engageret i en klub i slummen, før han fik sit kald, som har haft den konsekvens, at han bruger sin energi på mission og gadebørn.

Solen gik ned omkring kl. 18:30, og der blev spist aftensmad. Der var i løbet af ugen ikke samling. Børnene kom til køkkenet og spiste i grupper - oftest stående. Jeg spiste sammen med personalet i John og Lucys stue. Jeg havde indtryk af, at vi fik lidt flere grøntsager og eksotiske frugter end børnene. Der var ikke råd til kaffe, mælkeprodukter eller kød, og jeg insisterede på at spise det samme som dem. Én aften med øl eller et glas vin til maden kunne man kun drømme sig til. På blot fem dage nåede jeg at blive temmelig træt af ugali og bønner og havde lidt ondt af mig selv, pga. diverse afsavn som f.eks. internet, kaffe, sport, alkohol, kød og søde sager. Jeg havde aldrig problemer med maven, og det var nu ret heldigt, selvom det ny renoverede toilet var med træk og slip og forholdsvis rengjort efter omstændighederne.

Der var ingen fast sengetid, men de mindste faldt i søvn i de relativt uhumske senge omkring kl. 20. Herefter fulgte de store og jeg tror, der var ro omkring kl. 22-23. Der var ikke meget aktivitet om aftenen. John og Lucy sad ofte og små sov med deres små børn efter en lang dag, og efter aftensmaden tog jeg normalt en tur ind til drengene, inden jeg selv gik i seng kl. ca. 22. Eller også gik jeg over og fik en pandekage i køkkenet, hvor de store drenge hyggede.

 

Ian laver pandekager til de store i køkkenet

 

Mens andre sover efter en lang dag med skolegang og huslige pligter

Børnenes sovesal

Børnene sov i en sovesal i køjesenge af enten træ eller metal. De var noget ramponeret og omkring halvdelen trængte til reparation eller udskiftninger. De fleste madrasser var gamle, slidte og ulækre og de lugter. De blev tit sat til udluftning om dagen, men jeg ved ikke, hvor meget det egentlig hjalp. Der var ingen beskyttelse mod moskito, som der var mange af om natten.

 
Madrasser lagt til luftning

  

Drengene havde næsten ingen private ejendele. De havde kun det gamle lasede tøj samt det nye fodboldtøj, som jeg havde medbragt. Der var temmelig rodet i sovesalen, og det var mig en gåde, hvordan de vidste, hvad der var dit og mit.

Under mit ophold aftalte vi at lave personlige skabe (aflåste skabe), så børnene havde mulighed for at gemme deres egne ting og holde bedre orden.

Det lykkedes at få udført de aflåste skabe til alles tilfredshed

Der er indlagt strøm, og der er trukket kabler til de forskellige bygninger, så der er lys i både køkkenet, sovesal og toiletter. Der var kun en strømafbrydelse på ca. 30 minutter under mit fem dages ophold.

Dyrehold og afgrøder

Ejendommen har en del jordbesiddelser på omkring to ha. Der er meget kuperet og stejle skrænter ned mod floden. Jorden er meget frugtbar og kun enkelte steder så jeg grundfjeld, som giver begrænsninger i fødevareproduktionen. Der er mange træer som banan, avocado, mango, appelsiner og papaya, og de var i gang med at udplante ca. 300 mango og papayatræer, som, ifølge Tonny, vil give frugter om ca. fire år.

 

Selve udnyttelsen af arealerne er ikke optimal, hvilket beror på manglende organisation og arbejdsindsats samt mulighed for kunstvanding i tørketid. Jorden kunne sagtens give langt større udbytter. På den anden side var det et dejligt paradis at gå rundt i med en overflod af frugter, blomster og fugle i et ellers meget kedeligt område. På den ene side generede det mig, at de ikke var mere effektive og målrettede i produktionen, men på den anden side nød jeg at sidde ved den nylavede brønd og observere fugle, blomster og et par af de store børn hente bananer fra de nærliggende træer.

Majsproduktionen er mildest talt ringe. Jeg er ikke landbrugskyndig, men umiddelbart må der være langt større gevinst ved at dyrke grøntsager så som kål, beder, bønner, tomater, spinat, m.m. Jorden er frugtbar og der er nu masser af vand til kunstvanding omkring hovedhuset. Når der bliver sat en ny rentvandstank op på toppen af den østlige skråning, bliver det muligt at intensivere et nyt areal på ca. 70 gange 80 meter. Dette areal har de stort set ikke fået udbytte af indtil nu udover lidt foder til gederne og så nogle få majs.

Få penge kan gøre stor gavn

Som en del af projektet besluttede jeg sammen med John, at vi skulle prøve at få intensiveret hønsehold og kaninhold, mens jeg var dernede. Jeg havde mulighed for at støtte økonomisk, og mit drive gav dem lidt mod på projektet. De har kun ca. 13 høns, og ifølge John lægger de kun få æg, så det var tid for udskiftning. Derfor købte vi kyllingenet og 50 små syv dage gamle kyllinger.

John har efter min hjemkomst fået lavet indhegningen færdig og købt yderligere 150 kyllinger. Der bliver nu basis for en stor æglægningsproduktion, og ideen er, at børnene skal hjælpe med at finde føde til hønsene i marken. Drengene levede sig med i projektet og fik forskellige opgaver. 

Der skulle blandt andet skaffes føde, og hønsehuset skulle sikres mod de mange rotter, som huserer i området.

 

  

En lille sidegevinst for drengene var, at de tre meste usle høns samt en ung hane blev slagtet og spist på min sidste dag. Det var første gang i lang tid, drengene fik kød og hvert et lille stykke ben og marv blev indtaget.

Der var et stort fint drivhus, men som med meget andet får de ikke nok ud af anstrengelserne. Det var tilgroet med ikke særlig produktive tomater.

  

Under mit ophold blev drivhuset ryddet og gjort klar til nye afgrøder.

Vanding er ikke længere noget problem. Der er lagt slanger fra rentvandstanken, som står ca. 30 m fra drivhuset. Jeg håber virkelig, de overvåger det og følger op.

Den sene eftermiddag stod i fodboldens tegn

Inden opholdet besluttede jeg mig for at indsamle fodbolde, tøj og fodboldstøvler. Fra fotos havde jeg set, at det var muligt at spille fodbold på marken, og Tonny var med på ideen. Fodbold kan samle alle folk uanset farve, religion, køn eller status. Mit mål var derfor at skabe lidt glæde midt i fattigdommen. Og det blev en kæmpe succes.

 

Jeg havde to store kufferter med i alt 46 kg fordelt på 15 fodbolde, 2 håndpumper, 40 støvler samt en masse "Messi-trøjer". Hvilken succes. Jeg har aldrig set så mange glade og taknemmelige drenge på en gang.

  

Ingen skænderier ved uddeling. Måske var det lidt overdrevet at have de lækreste brugte ting med, når de ikke engang har ordentlige sko til at gå i. Flere af drengene fik endog irettesættelser for at tage fodboldstøvlerne med i skole. En stor tak til dem, som afleverede tøj og støvler i Danmark. Det blev virkelig værdsat, og jeg er sikker på, det bliver slidt helt ned.

  

Efter pligterne gik vi ned på banen med et boldnet og fodboldtrøjerne kl. ca. 17:30 og spillede mellem geder og sten på marken. De små spillede lidt bag målene, og vi delte som regel nogle hold. Organiseret træning måtte jeg opgive. Der var for lidt tid, og det gjaldt jo også bare om at have det sjovt. De var kun vant til at spille med én slidt bold, og den overflod af bolde og udstyr var næsten ikke til at styre for drengene.

John og Lucy skulle også lige vende sig til, at hele boldnettet og trøjerne skulle med på banen hver gang – det, de syntes, var lidt for voldsomt. Jeg ville gerne have lavet nogle fodboldmål, men sammen med Lucy blev vi enige om, at aflåselige, personlige skabe til sovesalen var vigtigere for børnehjemmet, så fodboldmålene må blive næste gang.

 

Fremtiden

Børnehjemmet står overfor mange store udfordringer. Driftsøkonomien er dårlig og forholdene er usle. Til trods for dette håber de at kunne tage nogle flere drenge ind til sommer, hvilket også er et af vores overordnede mål med projektet. De har en hel fantastisk evne til at overleve med et smil på læben, og en dreng fra eller til gør ikke de store forskel.

Jeg håber at John, Lucy og Tonny vil fortsætte deres arbejde for dette gode alternativ for de mange drenge, som bor og har boet på børnehjemmet. Jeg kan se, at det virker, og mange har nu jobs og familier og kommer for at besøge deres ”familie”. Der er mange succes historier med drenge, som enten har jobs i lokalområde eller som har dannet familie og flyttet til Nairobi efter job.

En af succes historierne håber jeg bliver om drengen Titus, som er 18 år, og som har afsluttet gymnasium (high school). Titus er en dem, som bor i byen, men han kommer jævnligt på besøg. Titus var en af de første drenge på hjemmet, og Tonny er nu ved at skaffe ham et ophold i USA, hvor han skal læse til sygeplejerske. De brugte meget tid på at udfylde formularer under mit ophold, og selvom hans karakterer ikke var for gode, så håber jeg, at Titus får sin drøm opfyldt om at komme til USA og læse til sygeplejerske.

Kort om Jesper Lind

Om sig selv, fortæller Jesper:

”Jeg er 46 år gammel, og uddannet ingeniør fra DTU i 1994 med speciale inden for hydrogeologi. Jeg har arbejdet professionelt i 20 år som rådgiver inden for grundvandsrelaterede problemstillinger, hovedsageligt i Danmark. Jeg er gift, og har 6 børn i alderen 6 til 21 år. Gennem hele mit liv har jeg elsket at rejse, særligt i den 3. verden. Jeg har valgt at arbejde for IUG, fordi en lille indsats skaber bedre livsbetingelser og glæde hos rigtig mange mennesker.”

IUG vil gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til Jesper Lind for hans indsats på turen til Ruiru og for hans spændende fortælling ovenfor.

 

 

 

Kort om IUGs engagement i projektet

Ingeniører uden Grænser har med økonomisk assistance fra Rambøll Danmark udført det endelige design og iværksat forbedringerne i samarbejde med børnehjemmets leder, Tonny Kammande.

Forbedringerne dækker i hovedtræk tre områder:

  • Vandforsyning (ny brønd og rentvandsreservoir)
  • Hygiejne (toiletter, håndvaske, brusere, tøj vask og køkkenfaciliteter)
  • Kunstvanding

Vandforsyning og forbedret sanitære forhold

Tidligere var vandforsyningen til både drikkevand, bruserum, tøjvask, madlavning, toiletskyl, m.m. baseret på et håndgravet og ubeskyttet hul i jorden i svært tilgængeligt terræn. I foråret 2014 blev der etableret en brønd til ca. 3 meter u.t med betondæk og elektrisk drevet pumpe, som pumpede vandet op til en rentvandstank. Pumpen starter automatisk, når vandstanden er lav i tanken. Under Jesper Linds ophold i marts 2015 blev der udført et mindre pumpeforsøg som viser, at brønden selv i slutningen af tørketiden giver rigeligt med vand til både almen brug, men også til kunstvanding og husdyrene.

Da først vandforsyningen var blevet etableret med succes, gik arbejdet i gang med at renovere toiletter, vaske, køkken og bruserum. Alle bruserum og toiletter blev beklædt med klinker sidst i 2014. Dette letter rengøringsarbejdet.


Toiletter før renovering


Toiletter efter renovering

 

Der er etableret i alt tolv nye tappesteder som alle synes at være velplacerede og velfungerende. Yderligere er der etableret et helt nyt toilet i John og Lucys bolig. Dog udestår noget sikrings­arbejde, betondæk samt udskiftning af defekte haner og ventiler.

Den sidste fase med kunstvanding på den østlige del af markerne bliver iværksat i løbet 2015, når mangler på fase 1 og 2 er udført. Efter Jespers mission til Ruira er det blevet klart, at det er meget bedre og billigere at etablere kunstvanding baseret på den nyetablerede brønd. Vandkvaliteten er bedre end i floden, og der skal ikke udføres bygværk ved floden til vandindtag, fremføres strøm og indkøbes ny pumpe.

De udførte tiltag designet med hjælp fra IUG og sponseret af Rambøll Fonden har medført store ændringer. Nu er der en stabil vandforsyning og der skal ikke hentes vand fra et mudderhul. Der kan tages bad og gøres rent flere forskellige steder ved blot at åbne for vandhanen. Der er renoveret fem toiletter med skyl afledning til en septiktank og udført et nyt toilet til personalet i John og Lucys hus. Ligeledes er der rigeligt med vand til dyrehold og til vanding af afgrøder omkring hovedhuset.

Vi har formået at gøre hverdagen lidt nemmere for de børn og voksne, som bor på børnehjemmet, men der venter stadig store opgaver, som, set med danske briller, kan løses med meget få midler. Vi håber på at få samlet den fornødne støtte til projektet, så vi i samarbejde med børnehjemmet kan gøre livet og hverdagen lidt lettere for dem alle.

 

 

Vil du være frivillig?