Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
Under opholdet blev Coriocos problemer med bl.a. affald og spildevand drøftet med lokale borgergrupper.
Vidste du at...

mere end 8000 mennesker ikke har adgang til elektricitet på Vestbredden? IUG samarbejder med den palæstinensiske søsterorganisation om et sol– og vindenergi-projekt

På fact finding mission i Bolivia

Fra d. 18. - 27. april sendte IUG to medlemmer, akademiingeniør Rikke Oestergaard og miljøteknologistuderende Eldbjørg Blikra Vea på fact finding mission til Coroico i Bolivia for at identificere miljøproblematikken i området samt processen for at udvikle en miljø aktion plan i tæt samarbejde med Caritas. Læs Rikke og Eldbjørgs dagsrapporter her:

Torsdag  Ankomt til Coroico
Fredag  Identificering af problemstillinger
Lørdag   Affald og landbrugsproduktion skaber problemer for indbyggerne
Søndag  Miljøbevidst center for vilde dyr
Mandag  De miljøprblemer som grise- og cocaproduktion medfører
Tirsdag   Vandprojekt, landbrugsuniversitet og besøg hos græskarbonde
Onsdag   Møde om affaldshåndtering og besøg hos Don Felix
Torsdag   Overvejelser om dataindsamling og møde med byrådet
Fredag  Møde med lokale ildsjæle
Lørdag   Præsentation af rapport inden hjemrejsen

  


Torsdag d. 18. april

Ankomst til Coroico

Efter vores ankomst til Coroico gik vi ud og spiste frokost med Marcelo, som er koordinator for Caritas Danmark-projektet. Vi fik talt meget om miljøforholdene i kommunen. Vi kom blandt andet ind på spørgsmålet omkring jagttegn, og jeg skal hilse at sige, at de flækkede af grin, da jeg spurgte, om de havde noget, der ligner det danske jagttegn.

Efter frokosten fik vi en rundtur af Pedro, koordinator på Caritas Luxembourg-projektet, som viste os ”el Calvario”, som er en lille kirke, og vi fik os en lang snak om Cocoa-produktionen, som blandt andet handlede om, hvilke problemer og udfordringer dyrkningen af denne traditionelle afgrøde afføder. 

Denne skemafrie dag endte med nogle timers møde om vores program, og en fælles dialog om diverse miljøproblemer, organisering af miljøhandlingsplanen og programmernes sammensætning. 

 

Fredag d. 19. april 

Identificering af problemstillinger 

Om formiddagen havde vi fornøjelsen af at mødes med hele holdet i Caritas – Coroico og den øverste præst for området, som også er chef for Caritas – Coroico. De præsenterede os for deres arbejde i kommunen, som hovedsageligt består i at uddanne beboere fra udvalgte samfund i kaffe, fjerkræ- og svineproduktion. Desuden er de netop påbegyndt et projekt med miljø- og produktionsanalyse af floddeltaet. 

Nogle af de problemer de har registreret i kommunen, omhandler kvaliteten af vandet, fældning af skove, og brugen af pesticider – specielt i coca-dyrkningen. Bønderne rydder mindre områder på bjergene, hvorefter de dyrker Coca i en periode på omkring 10-20 år på det samme sted. En så koncentreret dyrkning af coca, som også inkluderer brugen af kemikalier, udpiner jorden. Det tager derfor op til 30 år at genoprette balancen i jordlaget. Det er uvist, om pesticiderne sidder i selve coca-bladene, som hovedparten af Bolivias indbyggere anvender (tygger). 

I Bolivia tygges coca-bladene blandt andet for at dæmpe sult. Det benyttes desuden som et stimulerende middel. Til møder i Coroico er det normalt, at man stiller en fælles pose til fri afbenyttelse på bordet. Mødedeltagerne tygger coca-bladene for at skabe en behagelig atmosfære, og for at normalisere det at deltage i møder. Styrken i coca-bladene er lidt stærkere end nikotin, men har ikke samme effekt som narkotika. Tørret coca-blade anvendes blandt andet til the, som de drikker mod højdesyge og som beroligende middel. Coca-planten betragtes først og fremmest som en urt i Bolivia.

På fact finding mission i Bolivia. Møde med lokale.
Læg mærke til posen på bordet med coca-blade. Alle tog et par blade fra posen, når de følte behov for det.

Om formiddagen havde vi også mulighed for at stille nogle af de spørgsmål, vi havde udarbejdet. Projektet, som er finansieret af Luxembourg har afsat 2500 USD til udarbejdelse af miljøhandlingsplanen. Kommunen selv har afsat 2500 USD. Vi talte om, hvad de gerne vil have fra os, og hvilke muligheder vi har for at støtte dem. Umiddelbart har de behov for hjælp til at definere selve processen, og et behov for teknisk viden omkring nogle elementer i deres projekt. Det vil vi i løbet af ugen komme ud og se mere til. Vi talte om, at udarbejdelse af en miljøplan består af tre processer: dataindsamling, den deltagerorienteret problem- og løsningsanalyse i alle landsbyerne, og ikke mindst opfølgning og implementering af planen. 

Vi har talt om, at IUG kan støtte i form af midler til opbygning af et laboratorium på universitetet med henblik på forskning og evaluering af miljøhandlingsplanen. Desuden vil der være midler til at ansætte en person i kommunen, som skal være ansvarlig for implementering, gennemførelse og observation af planen. Ydermere bør en person enten fra IUG eller en lokal konsulent være tilknyttet projektet i en periode i forbindelse med udarbejdelse af studier og udarbejdelsen af selve planen.

Ud over coca-produktionen er affald et af de temaer, vi har talt mest om. Vi har især haft fokus på at diskutere alt den plastik, som ligger og flyder rundt om i naturen. Befolkningen på landet har ingen steder at gøre af deres affald, og de har heller ingen erfaring med kompostering af deres biologiske affald. Vi har talt om effektiviteten af byens losseplads, som de fik lavet for et par år siden. Det var oprindeligt planlagt, at lossepladens skulle kunne aftage affald i mindst 10 år, men da man ikke bearbejder affaldet, er den allerede ved at være fyldt op. Plastik er et stort problem for hele Coroico, og der synes ikke umiddelbart at være forretning i at genanvende plastikken sådan, som det f. eks. sker andre steder.

Undervejs til El Calvario kom vi i går forbi byens vandforsyningstank. Der renser de vandet med klor, inden det sendes ud til husene i byen. Vandforsyningen i byen styres af kommunen. I landsbyerne er det lokalsamfundene, som står for etableringen af vandforsyningen. Umiddelbart har landsbyerne ikke de samme vandforsyningsproblemer som byen (vandmangel cirka 3 måneder om året). I få tilfælde er der dog landsbyer, som oplever problemer med vandforsyningen. De er derfor tvunget til at hente vand i andre landsbyer. Der er dermed lagt op til konflikter omkring adgangen og brugen af det rørlagte vand.


Carta Orgánica Municipal, kommunal lov

I dag fik vi en kopi af udkastet til dette Carta Orgánica, som de, med støtte fra Caritas, er ved at diskutere med landsbysamfundene. Som led i vores eftermiddagsprogram var vi til stede ved et møde med omkring 200 borgere, som var i gang med at debattere forskellige emner i denne kommunallov. Vi var heldige at få lov til at lytte med på miljøgruppens ideer, hvor de bl.a. talte om vand, affald og ejerskab af jord. Det var vores indtryk, at der generelt er en stor viden omkring miljøproblemer i befolkningen, men at der ikke er så mange løsninger, som er blevet implementeret.

 


Lørdag d. 20. april

Affald og landbrugsproduktion skaber problemer for indbyggerne

I dag var en speciel dag, da kvindegruppen Pachamama (Caritasstøttet projekt) skulle have indviet sin markedsbod. Præsten kom, og velsignede boden og os alle sammen med rosenvand. Der blev holdt en del taler, og Susanne fra Caritas Danmark fik lov til at klippe båndet over.

Bagefter blev boden og gulvet velsignet i Champagne. Gulvet, fordi Pachamama betyder ’Moderjord’. Dejligt med champagne fra morgenstunden!

Efter denne lille seance kunne vi starte dagens arbejde, hvor første punkt i programmet var et møde med 24 kvinder og mænd fra lokalsamfundene i landzonen. De var producenter af kaffe, coca, appelsiner og mandariner, juca, grise og kyllinger. Vi havde i alt tre seancer, som alle foregik i Caritas’ lokaler. De fleste har problemer med vand, som generelt opfattes som forurenet. Det er kun de lokalsamfund, som ligger højt, som ikke har problemer med vand. 

Specielt griseproducenterne har problemer med spildevand, selvom nogle af dem har opsamling af urin og gødning i tanke. I regntiden kommer vandet ind i tankene, og det løber over. Afløbet går direkte til floderne. De har ingen information om, hvor udbredt omfanget af forurening (afføring fra mennesker og dyr) af floderne er. Vi vil forsøge at spørge lidt mere ind til, om der er et flertal som ejer septisktanke eller om de fleste har problemer med spildevand fra selve produktionen. 

Vi skal have fundet ud af, om der findes mindre rensningsanlæg, som størrelsesmæssigt vil være anvendelige i disse landsbyer.

Vi mødte en grise- og kyllingeproducent, som havde planer om at etablere et biogasanlæg til at opvarme staldene med. Han havde dog problemer, fordi hans bygninger ligger fordelt på bjergsiden.

Kyllingefarmene har et affaldsproblem med fjer. I langt de fleste tilfælde graver de fjeraffaldet ned. I Caritas er de for nyligt begyndt at organisere kompostprojekter med kvinderne. Dette tiltag vil vi komme til at se senere på ugen. Et andet problem i forbindelse med kyllingefarmene er underlaget fra staldene. Når de sælger kyllingerne, fjerner de underlaget fra staldene og smider det på jorden. Denne procedure har tendens til at tiltrække en grøn flue (betegnelse ukendt), som udgør en sundhedsrisiko for mennesker, idet den stikker mennesker, og lægger sine æg i hudoverfladen.

Generelt placerer de deres dyrestalde tæt på beboelsesområder. Der er derfor store problemer med lugt, som de føler sig generet af – ikke mindst, når de tømmer staldene. I nogle tilfælde bruger de strøelsen fra kyllingefarmene som gødning til deres marker, men det generer stadig lugtgener.

Vi spurgte ind til, om de brugte pesticider, og det gør de specielt i coca-markerne. De bruger kun beskyttelsesbriller og maske, men handsker bruger de ikke – det er jo varmt.  De nævnte også, at de nogle gange får hovedpine og mister appetitten om aftenen, efter de har sprøjtet deres marker.  

De største affaldsproblemer i kommunen angår plastik, dåser og batterier. I naturen ser man store mængder af plastik, som bliver smidt ned af skråninger. Den praksis sker mest af hensyn til turisterne, så de ikke får øje på størstedelen af det affald, der ligger rundt omkring.

I bolivia er det normalt at smide affald i naturen
Vi fik et førstehåndsindtryk af de udfordringer, som landbysamfundene pt. står overfor i deres forsøg på at slippe af med affaldet.

 


Søndag d. 21. april 

Miljøbevidst center for vilde dyr

Efter vores program var afsluttet lørdag, blev vi kørt til Senda Verde for at overnatte. Senda Verde er kendt for at være et turiststed med dyr fra Bolivia. 

En edderkoppeabe har forelsket sig i Susanne
En af aberne forelskede sig i Susanne fra Caritas.

En af ejerne, Marcelo, fortalte om hvordan de havde startet stedet som et turiststed for overnattende backpackers eller cykelturister, som tager den farlige vej fra La Paz til Coroico. Derefter var der nogle mennesker, som havde hentet ham for at se en lille abe, som en lastbilchauffør ville tage med til La Paz for at sælge, men efter en længere diskussion fik han overdraget aben. Det samme skete igen og igen. På den måde har de lidt efter lidt etableret et center for vilde dyr. Omkostningerne ved at drive dette center bliver betalt af de turister, som besøger stedet og ser dyrene.

De var begge meget bevidste om det miljø, der er omkring deres sted. De har bl.a. et lille projekt med genskovning eller plantning af frugttræer i lokalsamfundene, da de gerne vil købe deres frugter til dyrene lokalt. Desuden har de sammen med nogle af de lokale beboere lavet et sol-komfur, og uddannet folkene i at bruge det. De var specielt stolte af, at folkene selv havde betalt materialerne til komfurerne. Desuden har de lavet projekter med befolkningen omkring stedet, som f. eks. plantning af (læge)urteplanter fra området.

De fortalte om forskellige områder, hvor der stadig findes vilde dyr. Men i takt med udviklingen, blandt andet den stigende produktion af coca, er dyrenes eksistensgrund truet. Coca-produktionen har ikke tidligere været et problem i kommunen, da den er godkendt til at dyrke legal coca. Men fundet af nogle illegale kokainlaboratorier tæt ved deres sted samt fundet af et lig ved flodbredden tæt ved deres ejendom, er i stigende grad med til at skabe utrygge tilstande på egnen.

Vi spurgte også, hvad de gør af deres spildevand, og de fortalte, at de har septiktanke, hvor de lægger majsblade i for at rense dem økologisk. Deres septiktanke har desuden filter til opsamling af sand, mv. Affald laver de kompost af, og plastikken giver de til nogle lastbilchauffør, som sælger det i La Paz.

Susanne Andersen fra Caritas opfordrer dem til at tage kontakt med Caritas, da de begge arbejder inden for de samme områder. Folkene i Caritas kan lære en masse af disse to, energiske mennesker.
 


Mandag d. 22. april

De miljøproblemer som grise- og cocaproduktion medfører

Mandag morgen startede vi på landet. Vi kørte til San Geronimo, hvor de producerer grise. De fortalte os, at de har lavet en association for at kunne samarbejde omkring salg af grisene, og på sigt selv lave foder til grisene. 

Lederen fik også præsenteret deres vision og mission, som blandt andet bestod i, at de ville beskytte miljøet. Jeg spurgte så, hvad de gjorde for at beskytte miljøet. Så blev der grinet lidt i hjørnerne, for det gjorde de ligesom ikke. Vi talte derefter med dem om, hvilke miljøproblemer de så i deres produktion, og det var uden undtagelse spildevand fra staldene og vand fra slagtning. Vi fik senere lov til at besigtige deres jorde for at se staldene og gylleproblemerne. De skylder staldene med vand, så alt afføringen bliver fyldende gennem rør. Derefter løber det ned af bjerget, forbi naboer, indtil det lægger sig i lavninger eller løber videre ned i floden. Løsninger, som de umiddelbart foreslog, var biogas til opvarmning af staldene med smågrise. De har også planer om at bruge urinen som gødning til markerne, men de skal have skabt muligheder for opbevaring til mindst et halvår, før de kan bruge det på markerne. 

Efter en veloverstået frokost kørte vi til en anden landsby for at se lidt flere coca-marker.

Vi talte med en coca-dyrker, som var så venlig at vise os de pesticider, de bruger på deres coca-marker. Det kunne være interessant at foretage nogle analyser af, hvor forurenet jorden er efter 15 års coca-dyrkning med disse insektgifte. I nogle perioder sprøjter de hver 14 dage for at dræbe en bestemt sommerfugllarve, som spiser cocaplantens blade. 

Coca-bonde anlægger en ny mark
På billedet kan man se en coca-bonde, som er ved at anlægge en ny mark og plante planter.

De er i stigende grad begyndt at tage bjergtoppene i brug, og flere steder ser man eksempler på jordskred efter coca-dyrkningen. Proceduren bag coca-dyrkningen foregår ved, at jorden løsnes ca. en meter ned i jorden. Derefter anlægges der småterrasser, hvor planterne så kan gro.

Da Bolivias love slår fast, at man ikke må hjælpe med at forbedre coca´en, har vi overvejet, hvordan man kan få bønderne til at dyrke organisk coca for et beskytte miljøet. Nabokommunen er næsten ryddet for træer, da jorden har været eller stadig bruges til at producere coca. Coroico har stadig nogen natur tilbage, og bønderne har ofte flere forskellige afgrøder.

Det findes en national lov, som siger, at hver enkel person kan dyrke 1 cato (1/4 hektar). Problemet er dog, at hver familie dyrker flere hektarer, da de også dyrker i deres børns navn. Der findes en kontrol, som går ud på, at militæret flyver hen over landet, og tager luftfotos. Hvis de finder en person, der dyrker mere end 1 cato, brænder de coca-marken, men det har sjældent en effekt, da landmanden blot fortsætter med at dyrke mere. 

Caritas har projekter, der introducerer og hjælper bønderne med at dyrke kaffe for at variere produktionen, og give et alternativ til coca-planten. Problemet er dog, at markedsprisen er meget højere for coca end for kaffe (coca, ca. 1600 Bol, kvalitetskaffe, ca. 600 Bol).

 

Tirsdag d. 23. april

Vandprojekt, landbrugsuniversitet og besøg hos en græskarbonde

Vi havde et frokostmøde, hvor vi talte miljø med to ansatte fra kommunen. De fortalte om et vandprojekt, som gik ud på at hente vand til selve Coroico by fra en flod i den anden ende af kommunen. Rørsystemet var konstrueret på den måde, at det var i stand til at distribuere vand undervejs, så også landsbyerne på denne strækning fik adgang til vand. De havde dog samtidig haft problemer med deres vandmålere i Coroico by, fordi der i perioder med tørke tit opstod luftlommer i rørene. Det resulterede så i forkerte vandmålinger. Et af deres projekter havde været et pilotprojekt, som havde til formål at undersøge, om det var muligt at skabe et rørsystem, hvor der, også i perioder med tørke, var et konstant vandtryk. De havde derfor lavet et pilotprojekt, som var baseret på den ide at benytte vandtanke, som så skulle holde et konstant niveau i vandrørene, selvom at der intet vandtryk var på selve hovedledningen. Konstruktionen viste sig at være en succes, da husene havde en tilstrækkelig og konstant vandforsyning, også i perioder med tørke.


Académica Campesina de Carmen Pampa

Om eftermiddagen havde vi mulighed for at besøge Académica Campesina de Carmen Pampa, som er et landbrugsuniversitet i Coroico. Universitetet uddanner sygeplejersker, agronomingeniører samt lærere og pædagoger.

De underviser teoretisk, men har også megen fokus på projektarbejde og socialt arbejde. Alle de studerende har et projektarbejde en gang om året. Derudover har de 4 timers arbejde ugentligt til fordel for landbysamfundet. De producerer egne afgrøder, hvor alt er økologisk, og de sælger en del af deres produktion. De er ved at udvikle et biogasanlæg (biodigestores), og de har et vandrensningsanlæg, som forsyner den øverste del af campus, hvor de studerendes boliger er placeret. Universitetet huser omkring 600 elever.

Académica Campesina de Carmen Pampa

I forbindelse med deres affaldsproduktion, genbruger de blandt andet plastaffaldet. I jordbruget laver de terrasser ud af plastflasker, som de fylder med affald. Samme tanke ligger bag produktionen af døre og anlæggelse af stier. De bruger det organiske affald fra husholdningen til biogasanlæggene. De forsøger at håndtere spildevand fra toiletter ved at benytte et af biogasanlæggene. 

De fortalte i øvrigt, at de med støtte fra USA har fået et GIS-system over kommunen, som de måske vil dele med kommunen, hvis der er interesse for det. 


Lemfældig omgang med insekticider

Sidst på dagen en græskarproducerende bonde. Vi talte lidt med ham om de insekticider, han bruger i sin produktion. Det viste sig, at han ikke brugte dem til selve græskarproduktionen, men til afgrøderne, kartofler og cato. Insekticiderne anvender han 3 gange i løbet af de 4 månederne, planterne gror. Han bruger kun beskyttelse til mund og næse, men ikke handsker eller dragt. Han var ikke klar over, hvor skadelig inhalering af insekticider kan være. Han plejer blot at grave flaskerne ned, når de er tomme. Pedro anbefalede ham at tage flaskerne med til det samlingspunkt, kommunen har placeret i en anden landsby. Men da vi kørte, lagde vi mærke til, at poserne blev smidt i vejkanten.
 


Onsdag d. 24. april

Møde om affaldshåndtering og besøg hos Don Felix

Onsdag formiddag mødtes vi med Alex, som er den miljøansvarlige fra rådhuset. Han fortalte, at kommunen er ved at underskrive en aftale med Swiss Contact, som har at gøre med genbrug og kompostering af byens affald på den kommune losseplads. Swiss Contact har udarbejdet en rapport omkring affaldssammensætningen i byen og givet anbefalinger til håndtering af affaldet. Efter aftalens underskrivelse vil det tage ca. et år, før alle projektets dele er implementeret. Swiss Contact og kommunen har i samarbejde skabt en offentlig virksomhed, som så efterfølgende skal stå for håndteringen af affaldet.

Projektet adresserer ikke spørgsmålet om indsamling af affald i landområderne. Lossepladsen vil derfor kun kunne modtage plastik, glas og jern fra landområderne. Alex mener, at den offentlige virksomhed vil kunne indsamle affald i landområdet, men for at det skal kunne lykkes, skal de have støtte til at udarbejde en strategisk løsning på opstillingen af affaldsstationer.

Desuden talte vi, om at der på udvalgte opsamlingssteder i landområderne kunne opstilles nogle beholder til giftigt affald. På den måde ville det være muligt for bønderne at aflevere deres plastbeholder med rester af pesticider. Det var dog ikke helt klart, om kommunen vil være i stand til at tage det med til deres giftaffaldsanlæg eller om man i stedet skal ud at finde samarbejdspartnere til at transportere dette affald.
 

Don Felixs alternativ til pesticider

Sidst på dagen besøgte vi Don Felix, som er en ældre herre, der lever alene på sin gård. Pedro og Alex var sammen med os, og de var meget glade for at høre om den måde, Don Felix dyrker sine afgrøder på. Vi talte også med ham om hans Coca-produktion, og her bruger han ikke pesticider. Han kikkede underligt på Pedro, og sagde, at det jo ikke var så godt for bladene, som man skal tygge, og folk kan heller ikke lide, at der er pesticider i bladene. Vi spurgte ham, hvad han så bruger i stedet for i forsøget på at kontrollere denne ødelæggende sommerfugllarve. Han bruger en blanding af sæbe og urin (sin egen) til at bekæmpe denne larve.

Don Felix' coca-høst
Don Felix var specielt stolt af sin organiske coca, som han gav drengene en pose af hver. Eldbjørg var modig, og prøvede at tygge coca-blade. Jeg må indrømme, at jeg var en kylling og takkede nej tak. 



Torsdag d. 25. april

Overvejelser om dataindsamling og møde med byrådet

Vi fik sat et møde i stand med de to teknikere fra Miljøprojektet i Caritas for at tale om vores overvejelser i forbindelse med den dataindsamling, som ligger foran os. Vi var interesseret i at finde ud af, hvad der allerede findes af information.

De informationer som er de vigtigst, er om de steder, hvor landsbyerne tapper vand fra vandkilder og floder. Disse steder skal vi have afmærket med GPS, så vi kan få foretaget vandprøver med henblik på at bestemme forureningsniveauet af colibakterier, pesticider og bly. Når vi skal besøge alle landsbyerne, skal teknikeren også indsamle informationer om området omkring vandstedet (skov mv.), og tage jordprøver samt notere hvilken afgrøder de dyrker og hvilke produktionsdyr, de har. Der skal laves et lille spørgeskema, og de skal have et lille prøvekit med til vand og jordprøver.

Vi håber, at vi med vand- og jordprøverne, vil være i stand til at bidrage med den information, der er nødvendig for at kunne etablere et mindre laboratorium i kommunen. Det er vigtigt at få etableret laboratoriet, så man i Coroico kan følge op på det dataarbejde, vi er i færd med at udføre. På denne måde kan kommunen nemlig gøre sig uafhængig af dyre laboratorier i La Paz.

Før vi går i gang, tror vi, er det vigtigt at præsentere projektet med indsamling af data og prøver til de ansvarlige for landsbyen på et møde. Vi har talt om, at vi så samtidig kunne samle de problemstillinger, de har i alle landsbyerne. Disse møder skal være et møde pr. sub-central og OTB (byens inddeling), som består af 5-7 landsbyer. Så vidt vi ved, er der vist 14-15 sub-centraler i kommunen. Informationerne fra disse møder samles på et kommunalt møde, hvor de organisationer og virksomheder, som arbejder inden for miljøområdet, er til stede, for at få mulighed for at tilføje andre løsninger på kommunalt niveau. Derefter samles hele planen, og byrådet gennemgår den for at godkende den som kommunens plan. 
 

Møde med byrådet

Om eftermiddagen havde vi så et møde med byrådet. Vi talte om miljøproblemerne i kommunen, og de var alle meget interesseret i at få løst de problemer, som eksisterer. Vi talte en del om, hvad der ville ske, hvis der om to år kommer en helt ny kommunalbestyrelse. De var alle sammen enige om, at da miljøplanen vil blive udarbejdet sammen med landsbyerne og by-kvarterne, vil befolkningen presse den nye kommunalbestyrelse til at udføre aktiviteterne i planen.

Desuden talte vi lidt om, hvilke muligheder vi har til at støtte, og at de skal være opmærksomme på, selv om vi har formuleret projektet, skal vi hjem og finde midler til at udføre projektet.

Mens vi venter på borgmesteren
Her venter vi på at borgmesteren kommer til vores møde.

Til sidst sluttede vi af med at gentage, hvordan processen vil være de næste måneder, blandt andet med formulering af projektet med Caritas – Kommunen og måske Universitet.

 


Fredag d. 26. april

Møde med lokale ildsjæle

I dag havde vi bl.a. et møde m en lille gruppe fra byen, som har arbejdet med at forbedre forholdene i byen. Vi talte med dem om problemerne med affald, drikkevand og spildevand. Her kunne de fortælle, at der tidligere er lavet et studie til etablering af rensningsanlæg og andre studier i by-området. Vi har bedt Caritas om at prøve at støve dem op, da de åbenbart er forsvundet i forbindelse med regeringsskiftet i kommunen.

Gruppen var også bekymret for infrastrukturen i byen. Gaderne bliver smallere og smallere, da der ingen byplanlægning og konstruktionsnormer er i Coroico. Det er lidt som at køre en tung lastbil og en stor bus igennem strøget på samme tid med små biler ind midt imellem. Vi måtte jo desværre skuffe dem, og fortælle, at vi ikke kan være behjælpelige på det område, da det ikke indgår i projektet om udviklingen af en miljøplan 



Lørdag 27. april

Præsentation af rapport inden hjemrejsen

Lørdag formiddag præsenterede vi så vores rapport med fokus på, hvor vi mener, at IUG måske kan hjælpe dem. Desuden kom vi med vores bud på, hvordan IUG kan støtte processen med at udvikle miljøplanen og drøfte det igennem med dem. 

Eldbjørg, Rikke og de fleste af de folk fra Caritas, som de mødte under deres fact finding mission
Eldbjørg, Rikke og næsten hele holdet fra Caritas i Coroico.

Det viste sig, at en repræsentant fra Swiss Contact var i Coroico denne lørdag, så vi udsatte vores afrejse til La Paz for at tale med ham og Alex. Han fortalte igen om, hvilket elementer de støttede kommunen med omkring affald. Deres formål er at skabe små virksomheder, da de mener, at det skabe flere arbejdspladser. Af samme grund er der blevet skabt en mini-virksomhed til at stå for affaldssorteringen i selve Coroico by. Den endelige aftale om denne virksomhedens opstart sker den 6. maj, og Axel fortalte, at de forventer at påbegynde affaldssorteringen i byen efter en lille uges tid. Vi håber meget på, at det kommer godt i gang, for så vil vi kunne inkludere et pilotprojekt med affaldsopsamlings- og sorteringssteder i landområdet.

Hilsen Eldbjørg og Rikke

Miljøprojekt i Bolivia