Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
Efter 14 års borgerkrig er Liberias infrastruktur i meget dårlig stand.
Vidste du at...

et af de største problemer I Bolivia er mangel på drikkevand? – IUG har indgået et samarbejde med Caritas i Coroico, Bolivia om bl.a. drikkevand og affaldshåndtering

Liberias fredelige veje

Mads Glensdal er udsendt som project manager for IUG til Dansk Flygtningehjælp’s vej og broprojekt i Nimba provinsen, Liberia. Mads rejste den 29. april og er udsendt for tre måneder.


Det går godt, men er til tider lidt hårdt med de lange arbejdstider fra kl. 8-21, men jeg er blevet vant til det, og det er jo sådan det er på emergency projekter. De fleste flygtninge er på retur, og mange expats er draget hjemover, men vores projekt er stadig emergency, da WFP skal bruge vejen til at køre mad ud på. Ingen ved heller, hvordan det kommer til at blive under regntiden. Vejene skal helst være lidt fugtige, men når det regner her, så er det nærmest stormende regn, der falder. Alene i aftes regnede det så kraftigt, at to bananpalmer var væltede i haven, og to detours ved broarbejdet var styrtet sammen.

Det største problem med forholdene der hvor jeg bor er pt slangerne. I søndags stod jeg og tog vand i brønden inde på vores grund i shorts og sandaler og kigger mig over skulderen, hvorefter jeg chokeret ser en kobraslange stå med oprejst hoved 2 meter bag mig. Jeg nåede heldigvis at springe væk ,og min vagt var hurtig til at tage livet af bæstet. Alene på en uge er der set to black mamba slanger og en cobra inde på vores grund, så selv vagterne er blevet bange om natten, da der ikke er noget lys ,når generatoren slukkes.

Et fredeligt land 

Ellers er der roligt her og til tider uroligt. Forleden dag kørte en FN bil en motorcyklist ned, som blev dræbt på stedet, hvorefter bilen fortsatte uden at stoppe. Politiet kørte af en eller anden grund ikke efter bilen, hvilket skabte tumult i landsbyen, og nogle valgte at sætte ild til politistationen, hvorefter 12 fanger flygtede fra fængslet. Byen her er spændende, og expat miljøet er godt. Vi mødes stort set hver weekend nu, og der kommer nye mennesker til. Så det er rart at have noget at se frem til i løbet af ugen.

Liberia er det fredeligste land jeg har arbejdet i.