Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
IUG Inspicerer brønd i Kenema, Sierra Leone
Vidste du at...

IUG sammen med den lokale organisation Karwan Development Foundation (KDF) har udbredt et unikt advarselssystem, mod oversvømmelser i Pakistan

Vandprojekter i Sierra Leone – systemer med boringer, højdebeholdere og ledningsnet

Vandforsyningen i større landsbysamfund i Sierra Leone (større end 1000 mennesker) skal på sigt opgraderes til mere pålidelige og effektive systemer. Den håndgravede brønd med håndpumpe (manuel oppumpning af vand) er ofte placeret væk fra landsbyen, hvilket betyder at kvinderne ofte skal bære de tunge vandbeholdere over lang afstand. Derudover har håndgravede brønde en risiko for at løbe tør, hvis tørvejrsperioden varer ved i længere tid.

Derfor vil IUG i de større landsbyer hjælpe med at introducere et teknologisk forbedret vandsystem, som samtidig indebærer en større sikkerhed mod at systemet løber tør for vand. Vandsystemet baseres på en boring (typisk 50-60 meter dyb) og en solcelledrevet pumpe, som pumper vandet op i en højdebeholder. Herfra kan vandet med tryk bringes ud via et ledningssystem til tappesteder placeret strategisk i forhold til bebyggelserne i landsbyen.

IUG starter sit første projekt af denne art i Sierra Leone i en landsby i Kenema distriktet i løbet af 2017. Landsbyen er endnu ikke udvalgt. Projektet gennemføres med vores søsterorganisation i Sierra Leone Engineers Without Borders (EWB-SL), og til projektet hører en kompetence opbygning af både deltagerne fra EWB-SL og deltagerne fra landsbyen.

Teknologien, der skal anvendes, er velkendt og gennemprøvet. Udfordringen i pilotprojektet består i, at deltagerne fra Sierra Leone er uerfarne med projekttypen. Det er derfor vigtigt i projektet at få overført så megen viden til vores søsterorganisation som muligt, således at EWB-SL på sigt kan gennemføre sådanne projekter med minimal videns opbakning fra IUG.

EWB-SL er IUGs faste samarbejdspartner i Sierra Leone. Derigennem har IUG sikret sig konstant repræsentation i Kenema distriktet og dermed også sikret, at projekterne overvåges efter de er afsluttet og overdraget til de respektive landsbyer.

 

Fakta

Hvor

Sierra Leone

Hvornår

2017-

Partnere

Engineers without Borders -Sierra Leone

Donorer

Rambøll, IUG

Status

Igangværende