Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
IUG tilser en af de etablerede brønde i Kenema, Sierra Leone
Vidste du at...

i Kétao, Togo, er der ingen toiletter? Derfor arbejder IUG på at forbedre de sanitære forhold

Vandprojekter i Sierra Leone – simple systemer med håndgravede brønde og håndpumper

Siden 2013 har IUG sammen med vores søsterorganisation i Sierra Leone Engineers Without Borders (EWB-SL) arbejdet med at etablere nye håndgravede brønde i 21 landsbyer i provinsen Kenema. Projektet bliver afsluttet i første halvår 2017. Når projektperioden har strakt sig over 4 år skyldes det primært at alt projektarbejde måtte holde pause i den periode, hvor Sierra Leone var ramt af Ebola.

 

Projektet har kørt under overskriften ”Right to Water and Sanitation” og er en direkte opfølgning på et af FNs 17 verdensmål: ”I 2030 skal alle have lige adgang til sikkert drikkevand, til en overkommelig pris, og alle mennesker skal opnå adgang til tilstrækkelig og ligelig sanitet og hygiejne inden 2030”.

 

Det nuværende IUG projekt ”Right to Water and Sanitation” har resulteret i etableringen af simpel vandforsyning i 21 landsbyer i Kenema provinsen. Simpel vandforsyning er i dette tilfælde en håndgravet brønd (10-15 meter dyb) med manuel oppumpning af drikkevand (håndpumpe). Landsbyen har typisk en eller flere brønde, som er fælles for hele landsbyens befolkning.

 

Projektet er ved at blive afsluttet med etablering af yderligere 4 brønde, og alle 21 landsbyer har fået etableret en lokal ”vand organisation”, som på landsbyens vegne opkræver penge hos forbrugerne og sikrer at installationerne bliver vedligeholdt.

 

IUG har lagt vægt på parallelt med etableringen af brøndene at skabe en reference (base line) for de data IUG vil følge over tid, for på den måde at kunne dokumentere effekten af de tiltag IUG har støttet på den lange bane. Et dataopsamlingssystem er etableret, baseret på en GIS platform og er gjort operationelt i felten ved brug af off-line tablet.

 

Med EWB-SL som fast samarbejdspartner har IUG sikret sig konstant repræsentation i Kenema distriktet og derved også sikret, at projekterne overvåges efter de er afsluttet og overdraget til de respektive landsbyer.

 

 

Nyt fra projektet

Ingeniører uden Grænsers nye task force GIS sætter IUG projekter på verdenskort 

Fakta

Hvor

Sierra Leone

Hvornår

2013-2017

Partnere

Engineers without Borders - Sierra Leone

Donorer

CISU, Asta, Novo, Rotary N., Rotary G, Fred.b. amt, Jub. Fond, Velux-fonden, IUG

Status

Igangværende

FN: Rent vand og sanitet

 

Vand er en grundlæggende forudsætning for alt liv på jorden og dermed en forudsætning for bæredygtig udvikling. En meget stor del af personer, der lever i fattigdom, har ikke adgang til rent vand og basal sanitet. Læs mere 

FNs 6  Verdensmål der skal forandre vores verden.