Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
Under udsendelsen i oktober 2014 blev der samarbejdet om fælles inspektion af brønde i lokalområdet. Her er vi i Kna i Preah Vihear-provinsen.
Vidste du at...

mere end 8000 mennesker ikke har adgang til elektricitet på Vestbredden? IUG samarbejder med den palæstinensiske søsterorganisation om et sol– og vindenergi-projekt

Teknisk assistance til sundhedsprojekt i Cambodja

I 2014 indgik IUG i et samarbejde med Dansk Røde Kors & Cambodian Red Cross omkring teknisk bedømmelse og evaluering af vandforsyningen i landsbyerne, Pol Kam, Kna og Sna PaEk i Cambodja.

Om projektet

Siden 2012 har Dansk Røde Kors og Cambodian Red Cross samarbejdet om at implementere sundhedsprogrammet, Community Based Health Development Programme, i 47 udvalgte landsbyer i provinserne, Kampot (KPT) og Preah Vihear (PVH), som er beliggende i henholdsvis den sydvestlige og den nordlige del af Cambodja. Målsætning for samarbejdet har været at forbedre sundheden og modstandsdygtigheden blandt landbyernes indbyggere.

Ud fra denne målsætning har de to organisationer valgt at koncentrere sig om fire overordnede punkter: Vand, sanitet, MNCH samt kapacitetsbygning. Følgelig har projektets programmer blandt andet haft fokus på en forbedring af landsbyernes hustande og disses adgang til brugbare drikkevandsløsninger, at forbedre sundheden blandt mødre, spædbørn og børn, at højne modstandskraften blandt indbyggerne mod smitsomme sygdomme og sygdomme af psykosocial art samt at støtte lokalsamfundene i at engagere sig i en forbedring af praksis omkring personlig hygiejne og sanitære forhold i husholdningen.  

IUGs rolle

I forbindelse med den løbende kvalitetssikring af projektet valgte de to organisationer i 2014 at inddrage IUGs stærke kompetencer på netop vand og sanitet, og bruge dette som en ekstra ressource under projektet. Målet med partnerskabet er at undersøge og vurdere, om projektet skrider frem efter planen, og om de ønskede mål faktisk er realisérbare og inden for en ønskelig rækkevidde.

I oktober 2014 var to af IUGs medlemmer, Camilla Nathan og Karl Skovgaard Møller, i Cambodja for at evaluere de tekniske dele af Røde Kors’ omfattende sundhedsprogram. Det fælles team, som havde deltagelse af blandt andre repræsentanter fra Dansk Røde Kors, Cambodian Red Cross og IUG, skulle foretage en kritisk vurdering af de anvendte metoder med henblik på fremtidige projekter og procedurer. Hensigten med IUGs deltagelse er derfor at støtte projektet med råd og vejledning, og eventuelt at fremkomme med relevante forbedringer i forhold til de eksisterende procedurer.

 

Fakta

Hvor

Preah Vihear, Cambodja

Hvornår

2014 -

Partnere

Dansk Røde Kors, Cambodian Red Cross

Status

Igangværende