Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
I september 2014 var Anne Pedersen udsendt af IUG for at besigtige projektet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og YMCA Palestine.
Vidste du at...

IUG sammen med den lokale organisation Karwan Development Foundation (KDF) har udbredt et unikt advarselssystem, mod oversvømmelser i Pakistan

Sanitet til beduinerne i Palæstina

I 2014 indgik IUG en samarbejdsaftale med Folkekirkens Nødhjælp og YMCA Palestine omkring teknisk inspektion og vurdering af vandopsamling (cisterner) i Palæstina. Projektet er et Folkekirkens Nødhjælp-projekt, som har været i gang i flere år og målgruppe er beduinerne, som bor i enklaver eller nær bosættelserne i den østlige del af Betlehem, i daglig tale kaldet ’the Seam Zone’.

Om projektet

Folkekirkens Nødhjælp og organisationens faste partner, YMCA Palestine har opereret i området i næsten 4 år med støtte fra blandt andre ECHO og DANIDA. De to organisationer har samarbejdet om det nuværende projekt siden december 2013. Projektet har deltagelse af yderligere to partnere, der bidrager til projektets implementering. Det er dog YMCA Palestine, som har det overordnede ansvar, hvad angår vandressourcernes kapacitetsudvidelse samt uddannelse af den lokale befolkning omkring hygiejneforhold. Projektets overordnede mål er at fremme tredje stats ansvarsområder i Zone C, herunder at øge opmærksomheden omkring og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder som adgang til vand samt at støtte potentielle indkomstskabende aktiviteter.

Fakta

Hvor

Vestbredden, Palæstina

Hvornår

2014 -

Partnere

Dan Church Aid, YMCA Palestine

Status

Igangværende