Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
En af IUGs udsendte på projektet, Ole Torp Aundal, ses her i samtale med repræsentanter fra SOS Børnebyen på Zanzibar.
Vidste du at...

på folkeskolen Marmo Primary School i Tanzania bruger børnene hver dag to timer på at hente vand? Derfor har IUG bygget et tank til opsamling af regnvand og er nu ved at koble skolen til den offentlige vandforsyning

Renovering af SOS Børnebyen på Zanzibar

Efter henvendelse fra SOS-børnebyerne har IUG nu involveret sig i projektet, Siemens Driving Sustainability Project – Renovating Homes for Children in Zanzibar SOS Children’s Village. SOS-børnebyerne har eksisteret på Zanzibar siden 1991. Grundet slid og nedbrydning af børnebyen, der snart kan afholde 25 års jubilæum, ønsker SOS børnebyerne nu at foretage en gennemgribende renovering af byen.

IUGs rolle

I forbindelse med indgåelsen af partnerskabsaftale mellem IUG og SOS–børnebyerne er der foreløbig blevet gennemført en fact-finding mission med deltagelse af IUG medlemmerne, Preben Byberg og Ole Torp Aundal. De to erfarne IUG medlemmer tog sammen med en repræsentant fra SOS-børnebyerne på en ni dags fact-finding mission, som fandt sted i perioden d. 6. – 14. december 2014.

Om den gennemførte fact-finding mission

Hensigten med missionen var først og fremmest at fortage en teknisk vurdering af de umiddelbare ønsker og behov i børnelandsbyen, herunder at vurdere og estimere behovet for genopbygning og renovering. Teamet skulle endvidere gennemgå oplæg udarbejdet af den lokale SOS-ledelse og sammenholde denne med deres on-location vurdering. Endvidere var formålet med missionen at finde og vurdere præcise data og oplysninger vedrørende behov, dvs. identificere mulige problemløsninger og lokalisere omkostninger derved.

Efter missionen udarbejdes der et forslag om en grøn renovering, som endvidere indeholder råd og anbefalinger, hvad angår den fremtidige proces. Den grønne renovering kan f. eks. indeholde muligheden for at etablere vedvarende energikilder, så som solcelleanlæg samt en soldrevet vandpumpe til børnebyen.

Se de korte videodagbøger, som blev optaget i forbindelse med missionen

Nyt fra projektet

Fakta

Hvor

Zanzibar, Tanzania

Hvornår

2014 -

Partnere

SOS Børnebyerne, Siemens Danmark, Solar Group

Status

Igangværende