Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
Vidste du at...

IUG har arbejdet for at etablere adgang til rent drikkevand efter de voldsomme oversvømmelser og mudderskred i Sierra Leones hovedstad Freetown i august 2017

Praktikant til monitorering og videndeling om projekter i Ingeniører Uden Grænser i efteråret 2018

Gennem Ingeniører Uden Grænsers samarbejde og aktiviteter med de danske uddannelsesinstitutioner, søger IUG at yde en aktiv indsats for at styrke fagligheden og kendskabet blandt danske studerende til IUG’s egne indsatser, men også til dansk udviklingssamarbejde generelt. IUG tilbyder således i forlængelse af dette mulighed for praktik på IUG’s sekretariat i København i efteråret 2018.

Arbejdsopgaver

En praktikopgave består ofte i en afgrænset opgave, som er blevet defineret særligt til praktikanten. Den kan for eksempel bestå i gennemførelse af en analyse, indsamling af dokumentation om et særligt emne eller udarbejdelse af en evaluering. Dog vil praktikken også blive kombineret med et mere generelt fokus på monitorering og evaluering/dokumentering af fremdrift på IUG’s projekter, administration og ledelse af en mindre NGO. Praktikanten vil komme til at løfte løbende organisatoriske opgaver på kontoret sammen med IUG’s øvrige personale.

Den pågældende praktik vil have et højt indhold af fokus på projektudvikling og kvalitetssikring i IUG’s projekter, og opgaver vil afspejle dette.

  • Deltagelse i IUG’s projektgruppers møder og andre relevante arbejdsgrupper som del af et introduktionsprogram
  • Support i monitorering og supervisering af alle IUG’s projekter med direkte deltagelse og opgaver for ProjektSuperviseringsGruppen (PSG)
  • Referent for PSG-møder
  • Fundraising og support i udvikling af materiale på specifikke projekter
  • Indgå som fast medlem i projektgrupper i enkelte udvalgte projekter
  • Dokumentationsarbejde i forhold til kontekstanalyser på landeniveau
  • Praktiske og løbende opgaver på IUG’s sekretariat

Du er..

  • Studerende på en kandidatuddannelse – fx Development and International Relations, Global Refugee Studies, Global udvikling, Afrikastudier eller lignende. I visse tilfælde accepteres studerende, der endnu ikke har afsluttet bacheloreksamen, hvis ansøgeren besidder erfaringer/kompetencer, der på anden vis kan kompensere for dette.  
  • Bosiddende i Danmark eller studerende ved en dansk uddannelsesinstitution.
  • Medlem af IUG, før du påbegynder din praktikperiode.
  • Fleksibel i forhold til arbejdstider og kan planlægge din arbejdstid, så den følger IUG’s relevante arbejdsgrupper og mødeaktivitet om aftenen
  • God til at formulere dig i skrift og tale på engelsk

Hvem er vi?

IUG er en teknisk-humanitær organisation af frivillige medlemmer med tekniske kompetencer. Vi samarbejder med lokale og internationale hjælpeorganisationer om at forbedre livsvilkårene for nødstedte og udsatte mennesker i fattige lande. Vi sikrer lokal forankring og varige løsninger, og vores indsats understøtter en række af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Du bliver en del af vores lille, men hyggelige sekretariat, der bor i Maskinmestrenes Hus på Sankt Annæ Plads 16.

Ansættelse

Praktikkens varighed afhænger af kandidatens muligheder men skal som udgangspunkt min være af 4 måneders varighed. Praktik påbegyndes i oktober 2018. IUG tilbyder rådgivning og assistance gennem hele praktikperioden. Det er dog ikke muligt for IUG at tilbyde praktikanterne nogen form for økonomisk støtte under praktikforløbet.

Praktik skal som udgangspunkt kunne give den studerende merit på sit studie, og det er et krav fra IUG’s side, at indholdet for praktikken godkendes af studiemyndigheden på den studerendes uddannelsesinstitution. Tidsrammen for praktikken vil ligge op ad de krav, som stilles fra praktikantens uddannelsesinstitution.

Spørgsmål?

Du kan læse mere om Ingeniører Uden Grænser på vores hjemmeside www.iug.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IUG’s sekretariatschef Dorte Lindegaard Madsen dlm@iug.dk eller på telefon 70 27 40 06.

Ansøgning

Hvis du er interesseret, så giv os dine informationer i dette spørgeskema og send din ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation i ét samlet dokument til praktik@iug.dk inden 7. juli 2018 kl 12. Samtaler afholdes i uge 32.

Ansøgningen skal beskrive den studerendes kvalifikationer i forhold til praktikopgaven og hans/hendes ideer til, hvordan praktikopgaven kan løses. Endvidere skal det oplyses, hvornår kandidaten har mulighed for at påbegynde praktik og den nødvendige varighed, som praktik skal have jf. kandidatens uddannelsesinstitution. Ansøgning og CV skal skrives på engelsk, da den skal kunne deles med IUG’s relevante partnere i syd.

Se stillingsopslaget på pdf

Kontakt IUG

Ingeniører Uden Grænser
Skt. Annæ Plads 16, 3
1250 København K

Tlf.: 70 27 40 06
E-mail: kontakt@iug.dk


Daglig ledelse, projektinformation og samarbejde:
Generalsekretær,
Dorte Lindegaard Madsen
50 59 94 06
dlm@iug.dk

Følg IUG på

Følg IUG på