Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
Projektet med solcelledrevet tørring af hvid te foregår i Honde Valley, Zimbabwe.
Vidste du at...

IUG har hjulpet 5000 mennesker i Sierra Leone, så de i dag har adgang til rent drikkevand

IUG skal skaffe ny produktion af te i Zimbabwe med anvendelse af solenergi

Ingeniører uden Grænser (IUG) har indbudt studerende på to læreanstalter, et universitet og en erhvervsskole, til at deltage i et projekt til udvikling af solenergidrevne tetørringsanlæg til produktion af hvid te i Zimbabwe. Det er Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet og Copenhagen School of Design and Technology/Københavns Erhvervsakademi.

De danskudviklede tetørremaskiner skal anvendes i forbindelse med et projekt til udvidelse af teproduktionen i Honde Valley i Zimbabwe fra almindelig produktion af sort te til specialproduktion af hvid te, hvor prisen er højere.

”Vores idé er at fremstille et anlæg i en pris, der gør det muligt for den enkelte tebonde selv at producere hvid te til eksportmarkedet og derved tjene mere,” siger projektets leder hos Ingeniører uden Grænser, Bodil Nydal.

Lokale materialer

Studenterprojektet drejer sig om at designe en prototype af en maskine til tørring af teblade, der skal ende som hvid te. Specifikationerne er udarbejdet af IUG.

Efter prototypen skal der fremstilles tre til fem små tetørrere og en stor tørremaskine til en pilotfase i Zimbabwe.

Projektet omfatter også udarbejdelse af simple manualer til tebønderne.

”Der skal anvendes lokale materialer for at gøre projektet så billigt som overhovedet muligt, siger Bodil Nydal. Solcellepaneler er en standardvare, der kan købes billigt.

Hun bekræfter, at man i processen ”har set på, hvad der findes i forvejen” af små eller mindre tetørremaskiner drevet af solenergi.

”Vi tilpasser og dimensionerer til de lokale forhold med hensyn til vejr og klima på den ene side og let tilgængelige materialer på den anden side,” påpeger projektlederen.

Bodil Nydal kalder metoden for ”klimavenlig lavteknologi”.

Danske studerende inddrages

På Københavns Erhvervsakademi regner lektor Ahmed Albayati med, at hans elever, som arbejder med projektet, vil kunne præsentere et første bud i slutningen af november, begyndelsen af december. Det drejer sig foreløbig om to udenlandske studerende på 2. semester.

Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet har endnu ikke truffet nogen beslutning om at deltage i projektet. I givet fald bliver det formentlig et ”afgangsprojekt” i en senere fase af projektet, siger lektor Claus Melvad.

Det er ”nytænkning og ganske spændende”, siger projektleder Bodil Nydal. Hun håber, at ”resultatet kan have bred interesse”.

Bodil Nydal har en professionel baggrund som geograf og har tidligere arbejdet som rådgiver inden for landbrug og miljø i Zimbabwe og Mozambique.

Ingeniører uden Grænser har en aftale med en dansk teimportør om at teste den hvide te fra Zimbabwe før markedsføringen og to til fire år.

Fakta om te

  • Næst efter vand er te den mest udbredte drik i verden.
  • Te produceres i 36 lande.
  • Mellem halvdelen og to tredjedele af den globale teproduktion foregår i Kina og Indien.

Dette er en forkortet version. Læs hele artiklen.

Kontakt IUG

Ingeniører uden Grænser
Skt. Annæ Plads 16, 2
1250 København K

Tlf.: 70 27 40 06
E-mail: kontakt@iug.dk


Daglig ledelse, projektinformation og samarbejde:
Generalsekretær,
Dorte Lindegaard Madsen
50 59 94 06
dlm@iug.dk

Informations­møde om IUG

Næste informationsmøde er mandag d. 15. januar kl. 17:30