Støt IUG
Kontakt Bliv medlem
Lokalbefolkningen tester den nye brønd i Gangama, Sierra Leone
Vidste du at...

ved at være frivillig i IUG er du med til at arbejde for FNs 2015 mål, som skal give mennesker i udviklingslande et bedre liv

Invitation til temaaften om Sierra Leone

Ingeniører uden Grænser (IUG) har arbejdet sammen med sin søsterorganisation Ingeniører uden Grænser Sierra Leone (EWB-SL) siden 2009. Fra d. 12. til d. 18 juni har IUG besøg af EWB-SL, og inviterer i den forbindelse til en temaaften om Sierra Leone og landets udfordringer i et udviklingsperspektiv.

IUG har arbejdet i Sierra Leone med sikring af adgang til vand og sanitet for mindre landsbyer i den østlige del af landet (Kenema provinsen), ligesom der også er arbejdet med bæredygtig energi og indkomstgenererende aktiviteter på energiområdet og i henhold til fødevaresikkerhed.

 

Dato: 14. juni kl.  17.30 til 19.30

Sted: Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K.  (4 sal)

Tilmelding her 

 

Program

Værter Mr. Mohamed Kalilh, Program Director EWB-SL og Dorte Lindegaard Madsen, generalsekretær IUG.

  • Velkomst og introduktion til IUGs aktiviteter i landet v. generalsekretær Dorte Lindegaard Mandsen
  • Oplæg om Vestafrika v. Professor Emeritus Holger Bernt Hansen 

Professor Emeritus Holger Bernt Hansen besidder livslang erfaring med forskning i, og formidling om Afrika. Foruden at have tilbragt tre år på Universitetet i Kampala i Uganda, udgivelser af internationale værker på Afrikaområdet og været med til både at opbygge og lede Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, har Holger Bernt Hansen yderligere besiddet bestyrelsesposer i en række NGO’er og været formand for U-landsstyrelsen i 12 år.

  • Præsentation af EWB SL – projekter, udfordringer samt status på situation efter Ebola katastrofen som ramte Kenema distriktet hårdt i 2014 og to år frem v. Mohamed Kalilh, EWB-SL
  • Spørgsmål fra salen - dialog om udvikling i Sierra Leone / Vestafrika – fokus på udfordringer og IUGs bidrag.

 

IUG har, og vil fortsat have mange aktiviteter i Sierra Leone. Aftenen er tænkt som en generel introduktion til IUGs arbejde i landet, og som en mulighed for IUGs medlemmer og andre interesserede i at opnå mere information og viden om landet. Ligeledes vil ses det som en mulighed for en mere personlig kontakt og dialog med EWB-SL.

Arrangement foregår på engelsk - er åbent og gratis - alle er meget velkomne.