Pakistan
I 2005 blev den pakistanske del af Kashmir ramt af et kraftigt jordskælv, som dræbte 86.000 og efterlod 4 millioner mennesker hjemløse. Blot 48 timer efter at jordskælvet ramte, stod ingeniør Hans Christian Krarup, medlem af IUG, sammen med entreprenør og kloakmester Jens Jensen mellem murbrokkerne klar til at hjælpe de nødstedte.
Pakistan blev dannet i 1947, og landets korte historie har været præget af perioder med militært styre og konflikter mellem forskellige etniske, religiøse og politiske grupper.
Hovedparten af Pakistans ca. 160 millioner indbyggere bor i den østlige del af landet, hvor Indusfloden løber på sin vej fra Himalaya mod det Arabiske Hav. Floden giver mulighed for landbrugsproduktion i et land, som ellers er overvejende goldt og bjergfyldt. Selv om Pakistan de seneste år har haft økonomisk vækst, lever en fjerdedel af befolkningen stadig i fattigdom.
Hans Christian Krarup og Jens Jensens arbejde bestod i at opbygge hovedkvarteret for Dansk Røde Kors i Pakistan. Det blev en kamp mod tiden. For nødhjælpsarbejderne på stedet manglede et sted at komme til kræfter og stresse af. De arbejdede 16 timer i døgnet, hvilket krævede et enormt overskud. "Vi skulle hurtigst muligt få banket noget godt og fornuftigt op, så der kunne komme nødhjælpsfolk derud. Hvis folk ikke har ordentlige forhold, bliver de brændt ud. Det betyder, at man bruger for mange penge på hele tiden at sende nye folk til katastrofeområdet," fortæller Hans Christian Krarup.
Man tænker ikke på, hvad der ligger under ruinerne
Det er barske realiteter, de to blev konfronteret med i Pakistan. Deres værste oplevelse var under et besøg i Balakot, en lille landsby, der blev fuldstændig ødelagt. Her så de, hvordan soldater gravede liget af en skolepige frem fra ruinerne af en sammenstyrtet skole, mens hendes familie kiggede på. Den døde pige var blot én af 700 piger, der var i skole den dag. Lidt derfra stod en soldat og kastede op. Oplevelsen blev hængende på nethinden. "Det var en voldsom oplevelse. Især hvis man tænkte på, hvad der ellers lå under ruinerne," beretter Jens Jensen.
Livet som nødhjælpsarbejder
Turen til Pakistan var ikke den første for Hans Christian, og bestemt heller ikke den sidste. Hans Christian har tidligere været udsendt til Indonesien efter Tsunamien i 2004, og arbejdsgiveren Carl Bro har lovet at give ham fri igen. Det er betingelsen for at beholde ham i virksomheden. På spørgsmålet om, hvorfor han udsætter sig selv for det hårde liv som nødhjælpsarbejder, svarer Hans Christian Krarup: Når man i fjernsynet ser en mor, der sidder med sine børn og siger: "Hvorfor hjælper I os ikke?", så går det jo lige ind i hjertet."Jordskælvet var 38-årige Jens Jensens første nødhjælpsopgave, og han vil uden tvivl gerne af sted igen. Han mener, han gør en forskel. Konen bakker heldigvis også op. - Hans Christian Krarup mener også, Jens Jensen egner sig som nødhjælpsarbejder: "Jens er ligetil og tilpas meget bonderøv til at være uimponeret og tage tingene, som de kommer. Hvis man er alt for selvhøjtidelig, risikerer man at glemme at være ydmyg," fastslår Hans Christian Krarup.