Pakistan projektet
Hytterne toner frem i landskabet
Januar 2011
Det er blevet sidst i januar, og arbejdet med hytterne er ved at være slut. Vinteren i dette område betyder kolde nætter og dage med sol og varme midt på dagen. Det betyder også, at folk får varme og sol om dagen, men jorden er kold, og dermed er den ler, som de skal arbejde med til hytterne, også kold. Det er en barsk omgang, at få den sidste puds blandet og påført, da det hele foregår med de bare hænder. Se iøvrigt alle billederne på vores facebook-side.
Der har været lidt udfordringer, som man altid har, når projekter af denne her slags skal gennemføres. Vi har fx købt en stor mængde bambus, som er væsentligt større end nogen forhandlere før har været vant til at levere. Derfor har det også taget længere tid, end vi regnede med, at få det leveret. Området, hytterne bygges i, løb også tør for små kviste, grene og lignende til at flette ind i mellem bambusskelettet, da vandet vitterligt har taget stort set al vegetation med sig. Vi måtte derfor købe halm fra en anden egn, som folk kunne bruge til at flette med i stedet.

Fremtidigt samarbejde for at styrke modstandsdygtigheden
Lige nu arbejder vi på at finde en organisation, der kan hjælpe med at udføre et mindre sanitetsprojekt, som skal sikre familierne et latrin og bedre brønde til drikkevand. Der er også stort behov for dette.
Dette samlede "flood-relief" projekt har medført, at IUG’s engagement i området nu bliver videreført. I øjeblikket bliver der arbejdet på at udvide samarbejdet med vores partnerorganisation i Danmark, Danish Muslim Aid, og den lokale partnerorganisation, Karwan, som er ansvarlige for implementeringen i Pakistan. En gruppe bestående af frivillige fra IUG, DM-Aid og Karwan er igang med at definere et projekt, der skal række ud i fremtiden og styrke arbejdet i området.
Projektet har fokus på at gøre befolkningen mere modstandsdygtig overfor fremtidige katastrofer. Ordsproget "en katastrofe kommer sjældent alene" har desværre mere på sig end som så, da steder som Pakistan statistisk set rammes af katastrofer igen og igen. Derfor har det stor betydning at hjælpe folk, så de ikke endnu en gang mister deres livsgrundlag. Der skal lægges et større forarbejde i at analysere og definere behovene i området, og vi håber, at dette arbejde vil kunne gå igang til sommer. Sideløbende med definition af projektet, vil IUG også fokusere på at kapacitetsopbygge Karwan således, at IUG og DM-Aid får en fast partnerorganisation i Pakistan, der vil være i stand til at udføre større projekter på endnu mere professionelt niveau.

IUG starter genopbygning i Pakistan
2010
IUG er gået stærkt ind i arbejdet med genopbygning af Pakistan. Det gælder om at give familier tag over hovedet, så de kan klare den nært forestående vinter.
Oversvømmelserne i Pakistan er af FN erklæret den største humanitære katastrofe nogensinde. Millioner er blevet evakueret ud af deres hjem og ind i lejre, hvor hjælpeorganisationernes udfordring er at begrænse sygdomsudbrug som kolera og skaffe rent vand. Den første fase af en katastrofe går ud på, at alle skal ”op på tør grund”, før genopbygningsfasen kan begynde.

I store dele af Punjab og Sindh bliver vinteren ikke koldere end at man vil kunne overleve i et telt. Forudsat at man har tæpper, mad og vand. Men i de nordlige egne, i højderne i bjergene er vinteren lang og så kold, at et telt ikke er tilstrækkeligt, til at holde kulden ude.
Beboerne i bjergene har brug for mere end et telt for at overleve vinteren, men det tager tid at bygge et hjem op igen. Derfor er der behov for en hurtig og midlertidig bygning, som kan sikre folk husly og varme vinteren igennem, indtil en mere permanent løsning kan påbegyndes til næste forår.
IUG er i samarbejde med Support Pakistan gået i gang med et projekt, som skal skaffe 500 familier i bjergene tag over hovedet før vinteren for alvor sætter ind. Husene skal bygges efter de samme principper, som de huse, der blev bygget efter jordskælvet i 2006 i samme område. Husene bygges af lokale materialer, som ler og tømmer, og det er kun taget, som skal indkøbes i større byer og fragtes op i bjergene.
Indbyggerne hjælper selv med at bygge lerhusene
IUG medlem Caroline Meyer White har den praktiske erfaring med opbygning af lerhuse i Pakistan. Caroline, Ingeniørstuderende fra Århus, arbejdede i Pakistan for 5 år siden, da Pakistan blev ramt af et meget kraftigt jordskælv. ”Vi har designet en konstruktion, som kan bygges for meget få penge. Lerhusene kan holde på varmen, da det er et lille hus, og der kommer til at opholde sig relativt mange personer i det”. Arbejdskraften til at bygge lerhusene, skal folk selv levere, og det giver projektet flere fordele, siger Caroline. ”Det gør naturligvis omkostningerne mindre, men medinddragelse vil skabe ansvar og give projektet succes.”

Pakistan 2010.
Planen i projektet er, at vende tilbage til næste forår og hjælpe de samme mennesker med at bygge en mere permanent konstruktion. Men først skal der rejses penge til flere lerhuse, derefter til at gøre lerhusene permanente. Caroline samarbejder med den amerikanske ingeniør Darcey Donovan, som siden 2006 har arbejdet på et design af halmhuse til jordskælvsområdet i Pakistan. Fordelen ved halmhuset er, at det kan modstå meget kraftige rystelser, hvis de er konstrueres på en bestemt måde. Darcey har fået testet sit design på et såkaldt ”shake-table” ved universitetet i Reno, Nevada og resultatet var enestående. Darceys organisation PAKSBAB (Pakistan Strawbale and Appropriate Building - se www.paksbab.org) har siden været i fuld gang med at opføre halmhuse med lokal arbejdskraft i bjergene.

Pakistan 2010.
”Min oplevelse efter genopbygningsarbejdet i 2006 efterlod mig med en stor kærlighed til dette barske, hjertevarme og gæstfrie folk. De har så enormt dårligt et ry i verden pga den terror, som forskellige organisationer udøver, at det endda har påvirket folks villighed til at støtte mennesker i nød. Det gør mig rigtig ondt, og jeg er ikke selv i stand til at lukke øjnene for en katastrofe af denne art, der igen har ramt de samme mennesker. Jeg ønsker inderligt at folks hjerter må åbne sig for, at det her er mennesker med alle de samme basale behov og samme følelsesmæssige og mentale konstruktion, som alle andre mennesker, og at fremmedhad, problemer med indvandrere i vesten, modvilje mod kulturforskelle og frygten for terror må gå til side for, at hjælpe et medmenneske.
– Og at verdens syn på disse smukke mennesker måske derved kunne blive ændret”, udtaler Caroline Meyer White.

Det første halmhus der blev opført i 2006 i Pakistan efter jordskælvet.



