login Dansk English

Beredskabet



IUGs beredskab består af en mindre gruppe erfarne ingeniører der med kort varsel kan mobiliseres og sendes ud til katastrofeområder. Enhedens primære formål er at imødekomme vore udviklingspartneres behov for hjælp og specialiseret teknisk viden, både i tilfælde af pludseligt opstående katastrofer og i forbindelse med længerevarende udviklingsprojekter. Der er typisk tale om enten kortere vurderingsopgaver af 1 til 3 ugers varighed eller længerevarende opgaver med korte- og langsigtede udviklingsprojekter i nærområder for mennesker i nød.

Udsendelsen af IUG medlemmer sker typisk efter anmodning fra Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller andre danske og internationale nødhjlpsorganisationer, som IUG samarbejder med. Normalt vil den rekvirerende organisation selv vurdere kvalificerede kandidater efter IUG's indstilling, hvorefter den pågældende organisation tager over. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes således af den organisation, der har brug for assistance. For at blive optaget i beredskabet skal man være aktivt medlem af IUG.

Vi efterspørger særligt følgende kompetencer:

  • Tidligere erhvervserfaring fra 3. verdens lande
  • Gode samarbejdsevner i et multikulturelt arbejdsmiljø
  • Engelsk i skrift og tale. Gerne spansk, fransk eller arabisk i tale
  • Kendskab til community participatory approaches, Logframe, SPHERE standarder, sikkerhedstræning osv.
  • God fysisk form

Der efterspørges især ingeniører og teknikere med praktisk erfaring indenfor:

  • IT/Telecom
  • Logistik
  • Vand/sanitet
  • Vandrensning og spildevand (gerne teknisk uddannelse)
  • Bygningskonstruktion
  • Minerydning
  • Udarbejdelse af behovsanalyser (needs assessments)
  • Udarbejdelse af projektforslag

Beredskabet optager i øjeblikket ikke flere medlemmer.


Kontakt os: emergency@iug.dk