Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Siden 2001 har World Toilet Organization (WTO) arbejdet for at sætte sanitet på den globale dagsorden blandt andet med en årligt tilbagevendende World Toilet Day. I 2013 udråbte FN d. 19 november som international toilet dag, og det vil IUG selvfølgelig gerne være med til at markere.
Hvidste du at
mere end 8000 mennesker ikke har adgang til elektricitet på Vestbredden? IUG samarbejder med den palæstinensiske søsterorganisation om et sol– og vindenergi-projekt
World Toilet Day 2015

Ingeniører uden Grænser markerer i samarbejde med COWI FN’s World Toilet Day med en temaaften, hvor du kan høre en række spændende oplæg, som blandt andet vil give et indblik i toilettets opfindelse, og ikke mindst, hvordan man i dag arbejder med at skabe bæredygtige løsninger på manglende sanitære forhold i fattige lande.

Hvert tredje menneske på vores klode mangler adgang til et toilet

Dette faktum udgør en alvorlig trussel for millioner af menneskers sundhed og lokalsamfunds udvikling. Når mennesker besørger i det fri, forurenes vandkilder, hvilket resulterer i, at sygdomme så som diarré og kolera spredes, mens levevilkår forringes og små fattige samfund kæmper med sygdomme, som hæmmer deres udvikling og kræver mange millioner menneskeliv årligt. Kampen for rent vand og sanitet går dermed hånd i hånd med vores globale udviklingsmål – uden sundhed ingen udvikling.

I år 2010 fastslog FN, at vand og sanitet er en menneskerettighed, men i dag har flere mennesker en mobiltelefon end adgang til et toilet. Hvis vi skal løse de udfordringer, som de sanitære problemer forårsager, er der brug for såvel tekniske løsninger som kulturelle indsigter. Folk skal ikke blot have adgang til et toilet, de skal også have lyst til at bruge det, og de skal vide, hvordan det bruges. 

Derfor markerer Ingeniører uden Grænser for tredje år i træk - denne gang i samarbejde med COWI -  FN’s World Toilet Day, og inviterer såvel forskere, studerende, NGO’er som ingeniører til en temaaften omkring, hvordan der kan skabes bæredygtige løsninger på de sanitære udfordringer i verdens fattige lande.

Program

Velkomst ved Jesper Skaarup, markedsdirektør/udland, COWI og Dorte Lindegaard Madsen, sekretariatschef, IUG

  • Oplæg ved Forenede Nationer (UNOPS)

  • Vand, sanitet og hygiejne i katastrofesituationer – om oversvømmelserne i Malawi 2015
    Oplæg ved Erik Heyer, COWI

  • Opfindelsen af toilettet – en milepæl i teknologiens historie
    Oplæg ved Morten Arnika Skydsgaard, museumsinspektør i medicinhistorie ved Steno Museet, Aarhus Universitet

  • One Stop Shop – en bæredygtig måde at tænke sanitet på
    Oplæg ved Niels Henrik Johansen, Enviclean

  • Panel- og publikumsdebat om udfordringerne ved at skabe bæredygtige, lokale løsninger på manglende sanitære forhold.  Paneldeltagere er Kurt Klitten IUG, Morten Arnika Skydsgaard samt Niels Henrik Johansen

Moderator: Dorte Lindegaard Madsen, sekretariatschef, Ingeniører uden Grænser

Tid: Torsdag d. 19. november 2015 kl. 17.30 - 20.00

Sted: Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby

Tilmeld dig arrangementet her

Gratis adgang – alle interesserede er velkommen! (dog begrænset deltagerantal)

Transport

I bil: Følg Lyngbyvejen ud på motorvej 19 og siden motorvej 201, vælg frakørslen mod Lyngby V, følg Lyngby Hovedgade og Hollandsvej til Parallelvej. Turen tager ca. 20 min. fra Østerbro.

Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal parkeringspladser ved COWIs kontor i Lyngby. Kunder og gæster opfordres derfor til at benytte sig af de gode forbindelser med offentlig transport.

Med S-tog: Kør med linje B eller E i retning mod Holte/Hillerød, stå af på Lyngby Station og gå de sidste 150 meter til COWIs hovedkontor. Turen tager ca. 25 min. fra Nørreport Station.

Læs mere om COWI

 

 

Udskriv Udskriv

STØT IUG'S ARBEJDE

Du kan støtte Ingeniører uden Grænser og vores arbejde ved at blive medlem.

BLIV MEDLEM

bliv frivillig i IUG

Vil du være frivillig?

Læs mere om at være frivillig i IUG

Se hvad vi søger hjælp til netop nu

Følg IUG på

Følg IUG på LinkedIn

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt