Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Hvidste du at
kolera er skyld i mere end 100.000 dødsfald hvert år? - en sygdom som oftest er forårsaget af forurenet drikkevand
Mød IUG på Kulturnatten i Odense eller København

IUG glæder sig over igen at være med i Kulturnatten, dette år både i Odense og København. I København er vi en del af Ingeniørforeningen IDA’s Kulturnat med temaet ”Robotterne kommer”.

Vi viser selvsagt ikke robotter frem, men derimod nogle af de enkle tekniske installationer, som gør en stor forskel i lande, hvor de basale fornødenheder som adgang til elektricitet ikke er en del af hverdagen.

Program

I løbet af aftenen kan du møde vores projektledere og høre mere om vores tekniske og bæredygtige projekter i lande som eksempelvis Sierra Leone, Bolivia, Tanzania – krydret med små videoklip fra den virkelige verden i Syd.

Liter of Light

Er du mere til det visuelle, så gå ind i vores slumhytte og se lyset - Liter of Light. En mere simpel lampe og lyskilde findes næppe, og materialerne findes i rigelige mængder over alt. Vand, blegemiddel og en plastikflaske - så enkelt kan det gøres.

Opladestationer til mobiltelefoner

Vi har næsten alle mobiltelefoner, selv i udviklingslande. Men muligheden for opladning er milevidt fra hinanden. Fakta er, at mange må gå i flere timer for at få ladet deres mobiler op. IUG har udviklet et lille solcelle-anlæg og bokse, som let kan etableres i små landsbyer.

Mød os på Kulturnatten

Odense, den 2. oktober

Tid: kl. 17.00
Sted: Flakhaven 2, Odense – ved Odense Rådhus
I samarbejde med Ingeniørforeningen IDA, Odense

Få yderligere information om IUG's deltagelse på Kulturnatten Odense

København, den 9. oktober

Tid: 18.00 - 22.30
Sted: Ingeniørforeningen IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Få yderligere information om IUG's deltagelse på Kulturnatten København

Bliv medlem af IUG på Kulturnatten

Hvis du endnu ikke er medlem af IUG, har du mulighed for at melde dig ind ved vores stand på Kulturnatten.

Ønsker du et ordinært medlemskab, koster det kr. 300 pr. år. Ønsker du at være støttemedlem, koster medlemskabet kr. 100 plus et støttebeløb på minimum kr. 300 pr. år. Studerende har mulighed for at blive medlemmer for kun kr. 150 pr. år.

Så kom forbi vores stand og meld dig ind - så støtter du et godt formål. Vi anvender naturligvis Mobilepay - nummeret er: 71 79 94 06

Alle, som melder sig ind i forbindelse med Kulturnatten i Odense eller København, modtager kvit og frit en flot IUG T-shirt (se nedenfor) som tak for indmeldelse. 

Vi glæder os til at se dig!

Udskriv Udskriv

STØT IUG'S ARBEJDE

Du kan støtte Ingeniører uden Grænser og vores arbejde ved at blive medlem.

BLIV MEDLEM

Følg IUG på

Følg IUG på LinkedIn

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt