Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
I Sumbawanga, Tanzania har IUG blandt andet været med til at bygge en skolebygning og latriner i forbindelse med etableringen af en børnelandsby.
Hvidste du at
ved at være frivillig i IUG er du med til at arbejde for FNs 2015 mål, som skal give mennesker i udviklingslande et bedre liv
Julegaver med mening

GIV EN INGENIØR

Gennem Ingeniører uden Grænser kan din virksomhed i år give verdens fattige en julegave, der løser problemer.

Ingeniører uden Grænser sender ikke geder ud i verden - i stedet sender vi ingeniører afsted for at løse de problemer, som gør livet svært for de allerfattigste.

Kolera, manglende uddannelse og nedslidte installationer er problemer, som kan stoppe enhver udvikling, men som samtidig kan være svære at løse for almindelige mennesker. Derfor er en ingeniør en meningsfuld julegave - de kan nemlig løse problemer.

Ingeniører kan renovere gamle vandforsyninger og sikre rent vand, så folk ikke længere bliver syge af kolera. De kan bygge sundhedsklinikker, give de sanitære forhold et tiltrængt løft, og de giver deres viden videre, så folk i fremtiden selv kan løse problemerne.

I 2015 har IUG’s frivillige ingeniører blandt andet været i Tanzania og Bolivia. I Tanzania er ingeniørerne med til at renovere et børnehjem og gøre det energieffektivt, og i Bolivia oplærer de det lokale universitet i at teste drikkevandets kvalitet, så befolkningen ikke længere bliver syge så ofte som før.

I 2016 planlægger IUG blandt andet at tage til Sierra Leone, hvor vores frivillige ingeniører vil hjælpe Kenema-distriktets beboere med at få adgang til elektricitet. Her vil vi også igangsætte vores “Productive Homesteads”-projekt, som giver beboerne mulighed for på meget lidt plads at dyrke grøntsager og sikre sig selv mad på bordet. I Kenya vil vi hjælpe et børnehjem i Ruiru med at renovere en skole for tidligere gadedrenge.

Sådan laver IUG’s frivillige ingeniører bæredygtige og fremtidssikrede løsninger på de problemer, som står i vejen for, at verdens fattige kan deltage i udviklingen af deres eget samfund.

IUG’s arbejde udføres af ulønnede ingeniører og andre fagfolk og kan kun lade sig gøre takket være medlemmer, bidrag og partnerskaber.

Det kan du gøre

I år har din virksomhed mulighed for at støtte verdens fattige. IUG lancerer en julegavekampagne, hvor virksomheder kan give deres medarbejdere eller kunder den gave at hjælpe andre.

Kampagnen er desværre slut. Kontakt IUGs sekretariat på 70274006 hvis du ønsker at støtte et af IUGs projekter.

Udskriv Udskriv
Mange virksomheder og fonde støtter IUGs arbejde
Se hvilke virksomheder og fonde der allerede støtter vores arbejde

Træk dit bidrag fra i skat

• Alle bidrag op til 15.000 kr.
  (14.800 kr. i 2014) kan
  trækkes fra i skat

• Ægtefæller har ret til at benytte
  hver deres fradrag

• Disse fradragsregler gælder
   også for firmadonationer

• De nærmere regler for fradrag af
  gaver kan ses på SKATs
  hjemmeside

Har du spørgsmål til IUG's støttemuligheder?

Kontakt
Sekretariatschef
Dorte Lindegaard Madsen
50 59 94 06
dlm@iug.dk

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt