Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
Patrick (nederst til venstre) og de andre drenge på børnehjemmet kan nu se frem til at få bedre fysiske rammer for deres undervisning takket være gæsterne ved Valdemars dåb.
Hvidste du at
mere end 8000 mennesker ikke har adgang til elektricitet på Vestbredden? IUG samarbejder med den palæstinensiske søsterorganisation om et sol– og vindenergi-projekt
Gør som Valdemar: Sæt IUG på din ønskeliste

I forbindelse med Valdemar Koch Madsens dåb i slutningen af august måned blev alle festens gæster bedt om at donere deres gave til et godt formål. Valdemar var i samråd med sin mor og far blevet enig med sig selv om, at han egentlig ikke havde brug for flere rangler, nuttede bamser eller farverige striktrøjer.

Ud fra devisen om at få har SÅ meget og for mange har SÅ lidt, ønskede familien, at Valdemars fest også skulle komme andre til gode. Familien valgte derfor at anmode festens gæster om, at beløb på gaver til Valdemar i stedet blev doneret til IUG’s arbejde. I dette tilfælde skal det indsamlede beløb gå til et børnehjem for forældreløse drenge i Ruiru, Kenya.


En meget tilfreds Valdemar Koch Madsen

Indsamlingen er gået over al forventning, og Valdemar og hans forældre har netop overrakt IUG en flot indsamlet pengegave på kr. 8.500. De donerede midler går ubeskåret til børnehjemmet, og de vil blive anvendt på børnehjemmets skolebygning, som med støtte fra IUG skal igennem en større renovering i den kommende tid.

Ingeniører uden Grænser vil gerne benytte lejligheden til at takke Valdemar og hans forældre for dette initiativ og ikke mindst den flotte gave.

Du kan læse mere om børnehjemmet i Ruiru via Jesper Linds rejsebrev fra marts 2015, hvor han var på besøg på børnehjemmet.

Vil du også hjælpe?

Er du selv i gang med at planlægge et arrangement i forbindelse med en festlig anledning, en firmafest eller et andet relevant arrangement, hvor der kan samles støtte til IUG’s aktiviteter, så vil IUG meget gerne hjælpe dig med det praktiske. Du kontakter blot IUG’s sekretariat på telefon 7027 4006 eller via e-mailadressen info@iug.dk

Udskriv Udskriv

STØT IUG'S ARBEJDE

Du kan støtte Ingeniører uden Grænser og vores arbejde ved at blive medlem.

BLIV MEDLEM

Træk dit bidrag fra i skat

• Alle bidrag op til 15.000 kr.
  (14.800 kr. i 2014) kan
  trækkes fra i skat

• Ægtefæller har ret til at benytte
  hver deres fradrag

• Disse fradragsregler gælder
   også for firmadonationer

• De nærmere regler for fradrag af
  gaver kan ses på SKATs
  hjemmeside

Følg IUG på

Følg IUG på LinkedIn

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt