Bliv medlem
FORSIDEOM IUGPROJEKTERLOKALAFDELINGERSTØT IUGNYHEDER
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hvidste du at
mere end 8000 mennesker ikke har adgang til elektricitet på Vestbredden? IUG samarbejder med den palæstinensiske søsterorganisation om et sol– og vindenergi-projekt
Praktikprogram

IUGs praktik/udsendelsesprogram arbejder ud fra forskellige målsætninger, centralt er dog, at organisationen, via udsendelse af dansk fagteknisk viden og kapacitet, søger at opbygge partnerens viden og know how samt søger at udbygge danske  fagtekniske  studerendes og nyuddannede viden om det at arbejde globalt, og under andre sociale, økonomiske og kulturelle forhold, og dermed understøtte et øget internationalt fokus på dansk fagteknisk kapacitet fra en praktisk tilgang.


Hvis udsendelsen indgår i et studieforløb, og den udsendte dermed er studerende, vil udsendelsen altid have form som et praktikforløb, hvorfor den studerende ikke vil have specifikke ansvarsområder, der påhviler denne i forhold til projektimplementering.

» Se link til IUG projekter

Beretninger fra praktikanter

Video

Landsby i Sierra Leone giver en varm velkomst til IUG team - praktikant Gro og missionsleder Bent. I landsbyen har IUG været med til at sikre adgang til rent vand.

Målsætning for program

  • Kapacitetsopbygning af partneres tekniske kapacitet og kunnen ved at stille nyeste fagtekniske viden til rådighed
  • Opbygning af en international erfaring i den danske fagtekniske base, herunder bl.a. hos ingeniører, maskinmestre, geologer, biologer mfl. 
  • Understøtte og udbygge fokus og forståelse, i den danske fagtekniske base, af sammenhængen mellem bæredygtig udvikling og fattigdomsproblematikken
  • Støtte op om partner og projektaktiviteters udførelse
  • Understøtte og udbygge IUGs relevans i forhold til medlemsbase og partnere ved at tilbyde mulighed for praktisk erfaring fra IUGs projekter.

Placeringer

Placeringer for praktikperiode kan være både på hovedkontoret i København og hos IUGs samarbejdspartnere, som driver projekterne rundt om i verden. Nogle gange kan en placering også bestå af en kombination af arbejde, der udføres i Danmark og i udlandet.

Arbejdsopgaver

Ved enhver udsendelse vil der inden afrejse blive udarbejdet en klar opgaveformulering på de opgaver, som den udsendte er ansvarlig for at løfte og rapportere på løbende.

Opgaverne vil blive defineret i samspil mellem IUGs projektleder, partnerorganisation samt den udsendte. Som hovedregel vil opgaverne altid relatere sig til de samarbejdsrelationer / projekter, som IUG har med partner i modtagerlandet.
En arbejdsopgave består ofte af en afgrænset og veldefineret opgave, som er blevet defineret særligt til den udsendte. Den kan for eksempel bestå i at gennemføre en teknisk analyse, indsamle teknisk dokumentation, udføre tekniske studier/tests af et særligt emne, eller udarbejde en evaluering. Sideløbende med den specifikke arbejdsopgave forventes det, at udsendte deltager i det løbende projektarbejde, dog uden at have nogle overordnede ansvarsområder, og indgår som en aktiv del af projektteamet.

Krav til udsendte /praktikant

  • Den udsendte skal være bosiddende i Danmark eller være studerende ved et dansk universitet.
  • Den udsendte skal være medlem af IUG, før udsendelsen påbegyndes. Man kan melde sig ind i IUG ved at ringe 70 27 40 06 eller på iug.dk
  • Den udsendte skal, hvis det ønskes af IUG, tage specifikke kurser (sikkerhed i felten og førstehjælp etc.).
  • Hvis der er nationale/internationale definerede standarter i relation til den tekniske opgave, der skal løses, forventes det, at den udsendte har kendskab og forholder sig til disse under sit arbejde.
  • Den udsendte skal have bestået sin bacheloreksamen eller lignende.
  • I visse tilfælde accepteres studerende, der endnu ikke har afsluttet deres bachelor eksamen, hvis ansøgeren i stedet ligger inde med erfaringer/kompetencer, der på anden vis kompensere for dette.  

Ansøgninger

Udsendelsesmuligheder vil løbende blive slået op via IUGs hjemmeside. Der er ingen faste perioder for udsendelser eller faste udsendelsesrunder. En ansøgning til en af de opslåede udsendelsesmuligheder bør indeholde selve ansøgningen, som beskriver ansøgerens motivation og kvalifikationer i forhold til opgaven, som skal løses under udsendelsen, samt hans/hendes ideer til hvordan opgaven kan løses. Desuden skal ansøgningen indeholde et Curriculum Vitae og relevant dokumentation.

Ansøgninger og CV skal skrives på engelsk, således den kan deles med partner i udsendelseslandet.
Ansøgninger til udsendelse sendes pr. email i ét samlet dokument med efternavn, navn og projekt, eks. Hansen_Mette_Bole. Send venligst ansøgning og eventuelle spørgsmål til international koordinator Dorte Lindegaard Madsen dorte@iug.dk'

 

Læs mere 


Billeder

   
         
   
         
   
         
     

 

Udskriv Udskriv
Kontakt IUG

Ingeniører uden Grænser
Skt. Annæ Plads 16,1
1250 København K

Tlf.: 70 27 40 06
E-mail: info@iug.dk
 

Daglig ledelse, projektinformation og samarbejde:
Sekretariatschef,
Dorte Lindegaard Madsen
50 59 94 06
dorte@iug.dk

 

© Ingeniører uden Grænser 2013 Sitemap | Downloads | Kontakt